Lewandowski sætter Champions League-rekord
Det var en effektiv Robert Lewandowski, der mødte op til kampen mellem Røde Stjerne og Bayern München, da de tyske mestre slog det serbiske mandskab med tenniscifrene 6-0.
Den polske angriber skulle bruge 14 minutter og 31 sekunder på at nette fire gange i gårsdagens Champions League-opgør, og det var generelt et storspillende Bayern-hold, der levede op til forventningerne om en storsejr.
Bayern-topscoreren er dermed rekordholder på de hurtigste fire mål i Champions League-historien. Den tidligere rekord havde Barcelonas Lionel Messi, der var den eneste, før Lewandowski, til at score fire gange i en Champions League-kamp.
14 - Robert Lewandowski has scored in 14 minutes & 31 seconds the fastest ever quadruple in the history of the Champions League. Cyborg. @FCBayern pic.twitter.com/HOCI7Pk3bF
— OptaJean (@OptaJean) November 26, 2019
Polakken var inden opgøret blandt de farligste angribere i 2019, og de fire scoringer gør ham til den farligste af alle angribere i dette kalenderår. Nu står han noteret for 27 mål i 20 kampe, hvilket er imponerende.