Liverpool tog sikker sejr i Belgien
Jürgen Klopp og co. har masser at smile af oven på onsdagens præstation mod Genk.
Liverpool fik en dårlig start på denne sæsons Champions League-turnering, da det i første gruppespilsrunde blev til et fortjent nederlag mod Napoli. "The Reds" er dog siden da kommet godt efter det med to klare sejre. Dette gik onsdag aften ud over belgiske Genk.
Alex Oxlade-Chamberlain var en af de helt store oplevelser på et dominerende Liverpool-hold. Englænderen åbnede festen for gæsterne med et mål efter kun to minutter på uret og blev desuden også dobbelt målscorer kort inde i anden halvleg.
Herefter kom også Sadio Mane og Mohamed Salah på måltavlen, inden hjemmeholdets Stephen Odey lykkedes med at pynte en smule på resultat til slut.
Liverpool tog dermed en sikker sejr i Belgien, hvilket er nok til at indtage andenpladsen i gruppe E. Napoli er stadig at finde på førstepladsen efter en dramatisk 3-2 sejr over Salzburg.
Genk - Liverpool: 1-4 (0-1)
0-1: Alex Oxlade-Chamberlain (2')
0-2: Alex Oxlade-Chamberlain (57')
0-3: Sadio Mane (77')
0-4: Mohamed Salah (87')
1-4: Stephen Odey (88')