Ny Arsenal-stjerne advarer: Jeg vil altid score
Gyökeres fløj i weekenden til Singapore for at støde til Arsenals trup på deres pre-season-tur, hvor han nåede at hilse på sine nye holdkammerater før sejren over Newcastle. Hans debut kan komme allerede torsdag, når Arsenal møder Tottenham i Hongkong. Og svenskeren lægger ikke skjul på, hvad han er kommet for.
“Jeg vil altid score,” sagde Gyökeres, da Arsenal offentliggjorde handlen. På Instagram delte han et billede af sig selv med sin karakteristiske maskefeiring og tilføjede: “Jo længere ventetiden er, jo bedre smager det.”
Arsenal har i tre sæsoner i træk måtte nøjes med andenpladsen i Premier League, og ønsket om en decideret nier har været udtalt. Gyökeres leverede imponerende 97 mål i 102 kampe for Sporting og har tidligere vist sig frem i engelsk fodbold, blandt andet i Coventry. Nu føler han sig klar til at tage det næste skridt.
“Jeg startede her i England – det føles som længe siden. Jeg synes, jeg har udviklet mig meget siden da. Nu vil jeg bevise mig selv for alvor og præstere sammen med holdet,” sagde han og tilføjede:
“At være en del af denne klub, at score i dette sæt tøj og med det her logo foran alle fansene – jeg kan ikke vente. Det bliver en fantastisk følelse.”
Manager Mikel Arteta er begejstret for tilføjelsen. “Viktor har så mange kvaliteter. Han er hurtig, stærk og klinisk foran mål. Hans statistikker taler for sig selv,” lød det fra Arteta.
Også forsvarskrumtappen William Saliba har store forventninger: “Vi ved, hvor god han er. Det er skræmmende at spille mod ham, så jeg er glad for, han nu er på mit hold. Han vil hjælpe os med at vinde kampe – og trofæer.”