Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

United-legende: Dorgu minder om tidligere backprofil

Patrick Dorgu stjal rampelyset i Manchester Uniteds 2-1-sejr over West Ham i New Jersey – og nu sammenlignes han med en af klubbens største venstrebacks i nyere tid.

Efter en overbevisende præstation i sæsonens anden testkamp, modtog Dorgu store roser af Rio Ferdinand, der i sin tid dannede forsvar med Patrice Evra. På sin YouTube-kanal sagde Ferdinand:

“Vi kan få meget ud af Dorgu. Han minder mig om Patrice Evra. Mellem felterne er han rigtig stærk – han kommer op og ned hele tiden.”

Sammenligningen er ikke grebet ud af luften. Dorgu har været blandt Uniteds mest markante spillere i de første venskabskampe og ser ud til at have fundet sig til rette, efter han i januar blev Ruben Amorims første indkøb i klubben til en pris på 25 millioner pund.

Amorim gav sin førsteopstilling hele 70 minutter mod West Ham, og Dorgu kvitterede med både fart og duelstyrke på venstrekanten. Samtidig udvikler samspillet med Matheus Cunha sig lovende. Brasilianeren trækker ofte ind i banen, hvilket efterlader masser af plads for Dorgu til at eksplodere frem i banen – noget han gjorde med stor effekt mod både Leeds og West Ham.

“Han har haft seks måneder til at finde sig til rette,” sagde Ferdinand. “Nu ser vi, hvad han virkelig kan.”

Med konkurrence fra Diego Leon kan Amorims to foretrukne wingbacks presse hinanden til et nyt niveau. Hvis Dorgu fortsætter som hidtil, ligner han et seriøst bud på at blive fast mand – og måske mere end det – i den kommende sæson.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart