Europa: Champions League
FT
1 - 4
(0 - 1)
Genk
Liverpool
S. Odey (88)
A. Oxlade-Chamberlain (2), A. Oxlade-Chamberlain (57), S. Mané (77), M. Salah (87)
Torsten Brix

Optakt: Genk - Liverpool

Nordjysk knægt skal op imod et presset Liverpool-hold...
Kommentar:
Liverpools Champions League-sæson startede med et lidt overraskende nederlag til Napoli, og sidenhen var de foran med 3-0 imod Red Bull Salzburg, men lige pludselig var stillingen 3-3. Mohamed Salah var dog redningsmanden, da han scorede til 4-3, men er den offensive talismand med onsdag aften, når Genk venter?

I weekendens kamp imod Manchester United var Liverpool uden den lille egypter, og det var til at se på spillet, da Liverpool vel spillede deres dårligste kamp i denne sæson og ”kun” fik 1-1 imod de formsvage rivaler.

Der var lidt træthed at spore for Liverpool, der måske har en lidt tynd trup. Divock Origi har i hvert fald ikke samme niveau som Liverpools tre normale angribere, hvilket den danske Genk-forsvarsspiller Joackim Mæhle sikkert er glad for inden mødet i Belgien.

Sidste gang, at Genk spillede Champions Leagues gruppespil, var i 2011, hvor blandt andet Kevin De Bruyne og Christian Benteke spillede i truppen, men nu er holdets offensiv mest bestående af enmandshæren fra Tanzania – Mbwana Samatta og reserven Paul Onuachu med fortid i FC Midtjylland.


Karantæner og skader:
Genk skulle være uden Danny Vukovic og Neto Borges, mens det er tvivlsomt om den sygdomsramte Onuachu bliver rask. For Liverpool hoppede Mohamed Salah ud i 2-1-sejren over Leicester og spillede ikke weekendens kamp imod Manchester United. I den kamp var Alisson tilbage i Liverpool-målet, mens Xherdan Shaqiri og Nathaneil Clyne har været skadet i længere perioder.



Forventede startopstillinger:
Genk (4-5-1)
Coucke
Uronen, Lucumi, Dewaest, Mæhle
Bongoda, Heynen, Berge, Hagi, Ito
Samatta

Liverpool (4-3-3)
Alisson
Alexander-Arnold, Matip, van Dijk, Robertson
Wijnaldum, Fabinho, Herderson
Mane, Firmino, Salah


Bud på kampens profil:
Liverpool kan næppe spille ligeså dårligt som de gjorde imod Manchester United, så mon ikke en af deres tre offensive spillere kan blive kampens profil.


Bud på kampens resultat:
Liverpool er pisket til at vinde opgøret imod gruppens formentlig dårligste hold og det gør de også… med 0-3.

Kampens spilles onsdag aften og kan følges på TV3+.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER