LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

FC Midtjylland byder på georgisk forsvarsspiller

Jagten på en ny midterforsvarer er i fuld gang på heden.

FC Midtjylland har længe slået fast, at de er på jagt efter en ny midterforsvarer til truppen. Det er heller ikke den store overraskelse efter salget af Juninho, som betyder, at klubben er nede på tre senior-spillere til dén position.

Endvidere er Ousmane Diao blevet ramt af en skade, som gør behovet for en ekstra mand til forsvareret endnu større.

Rygterne har været få om spillere til FC Midtjylland, men nu forlyder det ifølge det italienske site Diretta Calciomercato med 121.000 følgere på Instagram, at midtjyderne har udset sig Saba Goglichidze som en mulighed.

Her bliver der peget på, at FCM har lagt et officielt bud på fire millioner euro, som svarer til 30 millioner danske kroner. Dog vil hans italienske klub Empoli have det dobbelte for ham.

Goglichidze er en 21-årig forsvarsspiller, som kom til Empoli for et år siden fra Torpedo Kutaisi, og han har siden virkelig fået slået sit navn fast i Italien.

Derfor er der også meldinger om, at Sassuolo har planer om at ville købe ham. Deres mundtlige bud skulle være på 6 millioner euro samt Luca Moro i en byttehandel.

Goglichidze har spillet tre landskampe for Georgien, og han har kontrakt med dem Empoli frem til sommeren 2028.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder