Da Eamonn Bannon for nylig bladrede i kampprogrammet fra opgøret, blev han slået af noget ganske andet: Klubformand George Fox’ forord, hvor han åbent beklagede sig over udgifterne ved at skulle sende holdet til Spanien. Det kostede – og man havde ikke råd.

Ordene står i dag som et næsten komisk vidnesbyrd om, hvor langt europæisk fodbold er kommet siden dengang. For mens Dundee United dengang kæmpede med økonomien i en europæisk kvartfinale, er nutidens turneringer badet i milliardbeløb fra tv-rettigheder, sponsorer og præmiepenge.

Dundee Uniteds dobbeltsejr over Barcelona – 1-0 på Camp Nou og 2-1 hjemme på Tannadice – blev et højdepunkt på en rejse, der førte dem helt til finalen, hvor de til sidst tabte til IFK Göteborg. Men de ord, der blev trykt i programmet forud for opgøret mod Barca, rammer lige ned i den moderne virkelighed: Dengang var selv en kvartfinale en økonomisk hovedpine.

I dag får klubber adgang til det europæiske pengecirkus via Conference League, og selv for en klub som Dundee United – nu tilbage på europæisk grund – er mulighederne helt anderledes. Millionerne flyder, og udsigten til økonomisk gevinst er reelt til stede, selv for hold langt fra den absolutte top.

Men i 1987 var det passionen og drømmen, der bar det hele. Og sejren over Barcelona står som et af beviserne på, at fodbolden engang kunne overraske – også uden at være pakket ind i pengesedler.