Fodbold nyheder

Eriksen får ikke nye
holdkammerater til vinter, siger manager

Af Mads Sigh Lund Andersen

Pochettino regner ikke med, at der vil være nogen aktivitet på vinterens transfermarkedet i klubben.

Article image

Indkast har tidligere rapporteret, at Pochettino mente, at vinterens transfervindue kunne være en god mulighed for at fikse problemerne i klubben, men nu har argentineren altså fuldstændig ændret mening. Denne udtalelse kommer ellers efter, at Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy, hentydede til, i et møde med Tottenham Hotspur Supporters’ Trust board, at Pochettino arbejder med spillere, som klubben prøvede at sælge i sommer. På trods af kommentaren fra Levy fortæller Pochettino nu, at han ikke forventer nogle handler.

- Jeg tror på spillerne vi har, jeg tror på spillerne der er i Tottenham i dag. Jeg respekterer alle holdninger, og jeg ved, at der vil være folk, som siger, at vi bør lave ændringer, men hvis det var min beslutning, ville jeg holde mig til mine spillere, fordi jeg ved de har kvaliteten. Vi skal løse nogle problemer i det mentale, men vi har en stor kvalitet, og kan kæmpe med om de ting, vi regner med at kæmpe for, sagde Pochettino på en pressekonference.

- I stoler 200 procent på dem (spillerne, red.), og jeg tror, at de har kapaciteten og potentialet til at vinde kampe og vende denne type situation. Vi tror på, at vi har kvaliteten, og det er tid til at gøre det klart. I denne slags situation er det vigtigste at have sammenhold, tackle problemerne og have dialog.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik