Anholdte albanere synes at have forbindelse til indbrud hos La Liga-profiler
Ifølge det amerikanske medie, ESPN, har flere anholdte albanierne forbindelse til indbrud hos La Liga-profiler.
Det amerikanske medie, ESPN, skriver, at de spanske myndigheder har anholdt flere tyve med forbindelse til en organiseret gruppe af kriminelle folk. Gruppen skulle ifølge det amerikanske medie bestå af fire albanere, og disse mennesker var blevet anholdt af en speciel spansk militærenhed, Civil Guard, der havde ransaget deres opholdssteder i Madrid og Toledo.
Der har i de sidste par måneder floreret historier om, at mange La Liga-profiler havde haft besøg af ubudne gæster, hvor de havde fået stjålet særdeles værdifulde genstande. ESPN skriver videre, at de gennem kilder havde fået information om, at politiet havde fundet mere end 10.000 euro i kontanter, samt smykker, bilnøgler, samt genstande af speciel følelsesladet værdi, herunder Atletico Madrid-midtbanespilleren, Thomas Parteys medalje fra en Champions League-finale.
ESPN skriver også, at mange af spillerne har forbedret sikkerheden omkring deres huse, og nogen har endda valgt at flytte, som reaktion på de mange ubehagelige oplevelser.