Real Madrid - Club Brugge

Europa: Champions League
Real Madrid S. Ramos (55), Casemiro (85)
Estadio Santiago BernabéuFuld tid2-2Tilskuere: 65.112
Club Brugge E. Dennis (9), E. Dennis (39), R. Vormer (84)
LineupVideo

Real Madrid skuffer hjemme mod Club Brugge

Af Daniel Pantic

Real Madrid spillede tirsdag aften 2-2 hjemme mod Club Brugge i Champions League.

Article image
Ritzau-Scanpix

Real Madrid havde stærkt brug for de tre point efter skuffelsen mod Paris Saint-Germain for knap to uger siden, og i dag hed modstanderen Club Brugge, som har fået en fremragende start i den belgiske liga.

Det var Real Madrid som ventet startede med at dominere, men det var gæsterne som skulle få kampens første store chance. Efter otte minutters spil var Emmanuel Dennis på spil i Real Madrids felt, angriberen havde en klodset første berøring, men en god anden berøring tog helt fusen på Thibaut Courtois i Real Madrid-målet og dermed var stillingen 1-0 til Club Brugge.

Scoringen blev først annulleret for offside, men efter en VAR-gennemgang blev det afsløret at ingen af afleveringerne som førte til målet var i offside og derfor blev scoringen godkendt til jubel for de belgiske gæster.

Real Madrid havde problemer med at skabe chancer, og efter 39 minutter skulle kæmpe fejl fra Luka Modric gøre tingene værre for Los Blancos. Kroaten mistede bolden på egen banehalvdel, hvorefter Emmanuel Dennis blev sendt i dybden, og nigerianeren kunne sende bolden ind bag Courtois til 2-0.

Dette blev også stillingen ved pausen af kampen.

Real Madrid-målmand Thibaut Courtois blev afløst i pausen af Alphonse Areola, da belgieren var blevet svimmel.

De spanske værter kom bedre ud efter pausen, og dette skulle bære frugt efter 55 minutter. Sergio Ramos fik en hovedstødsscoring annulleret for offside, men efter en VAR-gennemgang blev målet tilkendt, og dermed var stillingen 1-2.

Real Madrid havde store problemer med at skabe chancer, men fem minutter før tid skulle det ændre sig. Club Brugge-kaptajn Ruud Vormer skulle få sit andet gule kort i kampen og han måtte derfor gå tidligt i bad. Det efterfølgende frispark blev sendt ind i feltet, hvor en fri Casemiro steg op og headede bolden i mål til stillingen 2-2.

Dette blev også resultat af kampen, og Real Madrid har dermed ét point efter to spillerunder i Gruppe A, hvor de ligger sidst i gruppen.

Mere om kampen

Mere om holdene

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik