Fodbold nyheder

At forlade Manchester United var den bedste beslutning, som jeg har truffet i min karriere

Af Torsten Brix

Rochdales Ollie Rathbone er tilbage på Old Trafford…

I aften besøger Rochdale selveste Old Trafford, når holdet fra den tredjebedste fodboldrække skal op imod Manchester United i Carabao-cupen. Rochdales Ollie Rathbone skal dermed op imod sine gamle holdkammerater, efter han tilbragte otte år på Uniteds akademi – blandt andet med flere af de nuværende førsteholdsspiller som Rashford og McTominay, men Rathbone er glad for, at han kom væk fra klubben.

- Da Louis van Gaal var manager, blev Adnan Januzaj og Memphis Depay sendt ned og spille med reserverne, og det kostede mig noget spilletid. Jeg talte med min far (den tidligere Blackburn-spiller Mick Rathbone, red.) og talte også med Nicky Butt. De sagde begge, at jeg kunne blive i United, hvis jeg ønskede det, men det ville ikke udvikle mig, siger Rathbone til The Guardian og fortsætter:

- Det er hårdt at motivere sig til at træne hver dag, når du ikke spiller, så jeg besluttede mig for at forlade klubben. At forlade Manchester United var den bedste beslutning, som jeg har truffet i min karriere eller i hele mit liv. Siden har jeg spillet 120 kampe for Rochdale, hvilket har udviklet mig som spiller og som menneske.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik