Fodbold nyheder

Ronaldo om Messi: Vi er ikke venner

Af Daniel Fisker

Cristiano Ronaldo har løftet sløret for, at han og Lionel Messi ikke er venner, men at de derimod blot har delt scenen i 15 år.

Cristiano Ronaldo tilskriver sin ærkerival Lionel Messi æren for, at han er blevet presset så langt i sin karriere. Den portugisiske superstjerne understreger, at de to konkurrencemennesker har enorm respekt for hinanden og hinandens bedrifter. De er dog ikke venner af den grund, selvom de gerne hilser på hinanden og taler med hinanden.

- Mange er overraskede, når jeg taler med ham til UEFA-arrangementer, udtaler Cristiano Ronaldo ifølge Mirror.

- Mit forhold til ham er dog, at vi ikke er venner, men vi har delt scenen i 15 år.

- Jeg har et godt forhold til ham. Jeg er sikker på, at han har presset mig til at blive en bedre spiller, mens jeg også har presset ham til at blive en bedre spiller.

Tilbage i august løftede Cristiano Ronaldo – med et smil på læben – dog sløret for, at han gerne ville spise middag med Lionel Messi, hvor de kunne tale om deres 15 år på toppen.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik