Messi med opsang til holdkammerat
Lionel Messi kommer nu med en opsang til holdkammeraten Ousmane Dembele
Da FC Barcelona for to år siden betalte store summer for at købe Ousmane Dembele fri af Dortmund blev han en af verdens dyreste spillere. Af den grund var der også kolossale forventninger til den unge franskmand, der har haft umådeligt svært ved at leve op til dem.
Derudover har der i den spanske presse været meget fokus på franskmandens ekstravagante livsstil, og han er angiveligt blevet afhængig af computerspil.
Nu kommer anfører i Barcelona og holdets stjernespiller Lionel Messi med en opsang til kantspilleren:
- Jeg synes, at han er et imponerende talent, som kan nå utroligt langt. Han er meget ung, og jeg mener, at denne sæson vil blive meget vigtig for ham, i forhold til at tage det skridt, som alle Barcelona-tilhængere ønsker. Han er nødt til at ændre sig, så han bliver mere professionel, udtaler Messi til Sport
- Han er nødt til at forstå det. På den måde kan han få den succes i Barcelona, som han ønsker. Jeg håber, at han kan undgå problemer med skader. I sidste sæson, hvor vi havde mest brug for ham, sad han ude med skader. Forhåbentligt sker det ikke i denne sæson. Forhåbentligt kan han vise hele sit potentiale, som er kæmpestort. Som spiller er han meget imponerende, afslutter argentineren.
Ousmsne Dembélé var ifølge rygter en del af den byttehandel, som PSG og Barcelona diskuterede i en eventuelt Neymar-handel.