Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Torsdagens engelske rygter

Christian Eriksen kan tænkes at indgå i en sensationel byttehandel, Paul Pogba var enig med Paris Saint-Germain i sommerens transfervindue, mens Raheem Sterling efter sigende er i lige så god form som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.
Tottenham kan tænkes at bytte Christian Eriksen ud med Juventus-kreatøren Paulo Dybala, når januar-transfervinduet åbner. (Tuttosport)

Paul Pogba blev enig med Paris Saint-Germain om en ugeløn på mere end 3.5 millioner kroner, før transfervinduet smækkede i, men transferen brød sammen fordi Neymar ikke endte med at skifte tilbage til FC Barcelona. (Calciomercato)

Real Madrid og Chelsea har indgået en transferaftale om N’Golo Kante, hvilket betyder, at Chelsea skal informere den spanske hovedstadsklub, hvis de modtager bud på den franske midtbanespiller. (Defensa Central)

Crystal Palace-manageren Roy Hodgson har løftet sløret for, at de ikke modtog et eneste bud på Wilfried Zaha i sommerens transfervindue – i hvert fald ikke fra ”den slags klub, som man kunne ønske sig”. (Mirror)

Wilfried Zaha har gjort det klart over for sin agent, at han ønsker at opsige sin kontrakt med Crystal Palace, fordi det ikke lykkedes ham at slippe væk i sommerens transfervindue. (Times)

Roy Hodgson har advaret Crystal Palace-fansene om, at der bliver lidelse og hjertesorg på Selhurst Park denne sæson. (Standard)

Den tidligere Arsenal-manager Arsene Wenger har løftet sløret for, at han forsøgte at hente Jadon Sancho til Arsenal, da den engelske stortalent stadig spillede for Manchester City, inden han skiftede til Borussia Dortmund. (Express)

Borussia Dortmund-sportsdirektøren Michael Zorc har løftet sløret for, at der fandt et transfermøde sted mellem ”Die Borussen” og Manchester United, som var interesserede i Jadon Sancho. Den 19-årige englænder var dog ikke interesseret i at forlade Bundesliga-klubben. (Mirror)

Manchester United giver sandsynligvis manageren Ole Gunnar Solskjær lov til at købe en midtbanespiller i januar-transfervinduet. Der er således blevet frigivet midler til en forstærkning af Manchester United-truppen midt på sæsonen. (Manchester Evening News)

Newcastle United-midtbanespilleren Sean Longstaff siger, at han blev distraheret af ”larmen” i sommerens transfervindue, hvor den 21-årige englænder blev rygtet til Manchester United. (Mail)

Den tidligere engelske landsholdsspiller Trevor Sinclair har understreget, at Raheem Sterling er i ligeså god form som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. (Talksport)

Raheem Sterling står til at blive en af de bedst betalte fodboldspillere, hvad angår reklameindtægter, når han skal dele en Pepsi-reklame med Lionel Messi og Paul Pogba. (Telegraph)

Den spanske angriber Inaki Williams har løftet sløret for, at han var i kontrakt med Manchester United, før han underskrev en kontrakt med Athletic Bilbao. (Cadena Ser)

UEFA’s financial fair play-sag mod Manchester City bliver måske ikke løst, før sæsonen er slut. (Times)

Everton afviste i løbet af sommerens transfervindue et tilbud fra Borussia Dortmund, som var interesserede i 18-årige Anthony Gordon, som har spillet for Englands U19-landshold. (Football Insider)

Premier League har holdt møde med chef-dommeren Mike Riley. Mødet drejede sig om brugen af VAR i de første fire runder af Premier League-sæsonen. (Mail)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER