Fodbold nyheder

Aston Villa slår slagne Everton

Af Selver Elezovic

Aston Villa vandt fredag aften med 2-0 over et slagent Everton-hold, der var uskarpe på dagen.

Aston Villa, Jack Grealish, John McGinn
Aston Villa, Jack Grealish, John McGinn

Aston Villa skulle fredag aften forsøge at hente sæsonens første point, efter at have tabt sæsonens to første kampe. Everton havde før aftenens kamp endnu ikke lukket mål ind. To ting, der begge ville blivet ændret på her til aften.

Everton stormede frem det første kvarter af kampen, hvor værterne blev trykket helt i bund.

Alligevel var det Aston Villa, der bragte sig foran på et mål af nyindkøbte Wesley. Jack Grealish satte et frispark hurtigt i gang på midten af banen. Det var gæsterne fra Everton uopmærksomme på, og derfor kunne Aston Villas spanske nyindkøb Jota sende Wesley i dybden, som fint eksekverede.

Målet gav hjemmeholdet vinger, som de fløj på gennem resten af første halvleg, hvor Everton stille og roligt gled ud af kampen.

Det høje tempo fortsatte i anden halvleg, hvor hjemmeholdet virkede godt tilfredse med en 1-0-føring.

Grundet manglende skarphed måtte vi helt frem til slutfasen af kampen, før at det for alvor blev farligt igen.

Med små ti minutter igen var Everton-debutanten Alex Iwobi tæt på at udligne. Han måtte dog se sit skud blive reddet af stolpen.

Dybt inde i overtiden cementerede hollandske Anwar El-Ghazi sejren for Aston Villa, da han flot afsluttede en omstilling til glæde for størstedelen af tilskuerne på Villa Park.

Aston Villa fik dermed sæsonens første point med en sejr over Everton, der måtte se sig besejret for første gang i denne sæson.



Aston Villa - Everton 2-0 (1-0)
1-0: Wesley (21')
2-0: Anwar El-Ghazi (90+5')

Optakter

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik