LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Selver Elezovic

Zidane om Bale: Han må bevise sig på ny

Gareth Bale bliver i Real Madrid, men må bevise sig som den klassespiller, som vi alle ved han er, udtaler Real Madrid-cheftræner, Zinedine Zidane.
Det stod længe skrevet, at walisiske Gareth Bale ville forlade Real Madrid til fordel for et skifte til Kina.

Den 30-årige waliser er dog fortsat at finde på Santiago Bernabeu, hvor han senest startede inde for 'Los Blancos' sidste lørdag ude mod Celta Vigo.

- Det der har ændret sig er, at spilleren (Gareth Bale, red.) kommer til at blive.

- Det vigtigste er, at han ønsker at blive. Der er blevet sagt en masse om ham, også af mig selv, men han kommer til at blive, udtaler cheftræner, Zinedine Zidane, forud for sæsonens første hjemmekamp mod Real Valladolid.

Franskmanden må for tiden se bort fra både Eden Hazard, der meldes ude de næste par uger, samt langtidsskadede Marco Asensio, som ventes ude indtil foråret. Den 47-årige franske Real Madrid-træner må derfor sætte sin lid til Bale, som han tidligere på sommeren ønskede væk fra Madrid.

- Han er en fantastisk dygtig spiller. Det har han bevist før, og det skal han bevise igen. Han må vise sig som den spiller, vi ved han er, tilføjer Zidane.

Kongeklubben tager lørdag aften imod Real Valladolid i sæsonens første hjemmekamp.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder