Tuchel bekræfter: Neymar kan blive
Neymar har været rygtet til både Real Madrid og FC Barcelona, men nu åbner PSG-cheftræneren op for, at Neymar kan blive i Paris.
27-årige Neymar har været meldt tæt på FC Barcelona denne sommer, hvor rivalerne fra Real Madrid også har været meldt interesserede, men nu bekræfter Paris Saint-Germain-cheftræner Thomas Tuchel, at Neymar kan blive.
- Lige nu er der ingen opdatering, da situationen er mellem ham og klubben. Hvis der er ingen løsning til situationen, så bliver han i klubben da han har tre år tilbage af hans kontrakt.
- Vi er et stærkere hold med Neymar, siger Tuchel ifølge football-espana.net.
Neymar vendte tidligere i dag tilbage til træningen i den franske klub, hvor næste opgave er i morgen på udebane mod Rennes i Ligue 1.