Søndagens engelske rygter
David de Gea har underskrevet monsterkontrakt, og Tottenham afskiber endnu en back. Læs alt dette og meget mere i dagens rygter.
Manchester Uniteds målmand David de Gea bliver verdens bedst betalte målmand, efter han har skrevet under på en ny 6-årig kontrakt til omkring 975 millioner kroner. (Telegraph)
Steve Bruce overvejer at bringe Andy Carroll tilbage til Newcastle. (Sun)
Axel Tuanzebe udtrykker, at han føler sig klar til at spille førsteholdsfodbold for Manchester United. (Sun)
Tottenham forventer, at angriber Vincent Jansssen forlader klubben henover sommeren. (Sun)
Manchester United er i fremskredne forhandlinger om Lilles ivorianske kantspiller Nicolas Pepe. (Times)
Crystal Palace forhandler med Liverpool om højreback Nathaniel Clyne. (Sun)
Newcastle manager, Steve Bruce, udviser interesse for Rangers kaptajn, James Tavernier. (Mail)
Juventus skulle angiveligt være tæt på at sikre sig Tottenhams venstreback Danny Rose (Mirror)
Ole Gunnar Solskjær har fortalt Jesse Lingard, at englænderen skal droppe de dumme beslutninger uden for banen vedrørende sociale medier og i stedet fokusere på sit spil. (Mirror)
Liverpool har meldt sig ind i kapløbet om at sikre sig Augsburgs venstreback Philipp Max. (Express)
Manchester City er angiveligt nået til enighed med Juventus om et køb af Joao Cancelo. Englænderne arbejder dog på at afskibe Danilo, før handlen kan blive en realitet. (Times)
Tottenham er favoritter til at sikre sig Fulhams Ryan Sessegnon. (Express)
Everton vil udfordre Arsenal i kampen om at sikre sig Crystal Palace-spilleren Wilfried Zaha. (Evening Standard)
Agenten Mino Raiola giver nu udtryk for, at det ser ud til, at Paul Pogba bliver i Manchester United. (Evening News)
Pep Guardiola ved ikke, om Manchester City når at hente flere spillere inden sæsonstart. (Evening News)