Brøndby gik med nød og næppe videre
Det var tæt på at gå galt for et dårligt spillende Brøndby-hold i Finland.
Brøndby var taget en tur til Finland med en overbevisende 4-1-føring fra første kamp i kvalifikationen til Europa League. Derfor burde det ikke blive svært at gå videre. Men det blev det.
Det var hjemmeholdet, som startede bedst. De første 10 minutter kom Brøndby ikke frem til noget, mens problemer hos forsvaret gav flere muligheder til finnerne.
Herefter kontrollerede Brøndby kampen fint, men det var ikke fordi der skete der meget meget lidt i halvlegen, som da også endte 0-0.
Syv minutter efter pausen skete der så noget. Her bragte hjemmeholdet sig nemlig foran 1-0 takket være højrebacken Niko Markkula. Han blev sendt i dybden, satte både Anthony Jung og Kevin Mensah af, før han bankede bolden ind bag Marvin Schwäbe.
Allerede fire minutter senere var hjemmeholdet så på pletten igen. Inter Turku spillede sig igennem i venstre side, og inde på midten stod Filip Valencic klar til at gøre det til 2-0 i kampen.
De sidste minutter stod den på ren overlevelse for Brøndby-spillerne. Hjemmeholdet pressede på for at få det tredje mål, som ville sikre dem videre avancement, men det mål kom aldrig.
I næste runde møder Brøndby de polske pokalvindere fra Lechia Gdansk.
FC Inter Turku – Brøndby IF 2-0 (0-0)
1-0: Niko Markkula (52 min.)
2-0: Filip Valencic (56 min.)