Agent: Buffon stopper ikke
Gianluigi har ingen intentioner, om at lægge støvlerne på hylden.
Paris Saint-Germains 41-årige målmand Gianluigi Buffon annoncerede tidligere på dagen, at han havde afvist klubbens kontraktilbud, da han ønskede et skifte hjem til Italien. De italienske medier har spekuleret i, om Buffon ville få tilbudt en stilling på direktørgangen i Juventus, men det bliver ikke tilfældet ifølge hans agent.
- Gigi stopper ikke med at spille, og han har ingen intention, om at gå på pension. Han mødtes med PSG i dag, og de blev enige om, at den bedste løsning var at stoppe samarbejdet. Han har bedt om to dage til at slappe af og reflektere over sin fremtid med sin familie, siger agent Silvano Martina til Cittaceleste.it.
- Efter han annoncerede sin afgang, er jeg blevet bombarderet med opkald, men vi har ikke besluttet os endnu. Gigi har Juventus, Genoa og Lazio i sit hjerte, siger agenten.
Buffons ophold i det franske nåede aldrig at blive den helt store succes. Juventus-legenden var ikke fast mand på holdkortet, og i de kampe han fik, så han rusten i mange situationer. Det ændrer dog ikke på, at han har haft en glorværdig karriere i Juventus, hvor han blandt andet vandt Serie A ni gange.