Sokratis: Vi er ikke bange for Chelsea
Arsenal-forsvarspiller Sokratis ser frem til Europa League-finalen mod Chelsea onsdag aften. En finale der ifølge ham vindes af det bedste hold og ikke af individuelle præstationer.
Onsdag aften spilles den første af to europæiske finaler, når de to engelske mandskaber Chelsea og Arsenal støder sammen i Europa League-finalen. En finale mellem to hold, der kender hindanden ud og ind fra deres mange indbyrdes opgør i den hjemlige liga. Ifølge Arsenal-forsvarsspiller Sokratis Papastathopoulos bliver finalen derfor vundet af den bedste hold-præstation frem for de individuelle spiller-præstationer.
- Vi har gode spillere. Vi har Aubameyang, Lacazette, Özil – de har Hazard, Higuaín, Giroud. Mange gode spillere. Men vi vil ikke fokusere på én spiller, men på hele holdet, for jeg tror, at det i en finale er det bedste hold der vinder, siger Sokratis i et interview til TheGuardian.
Den græske forsvarspiller er dog ked af, at Arsenal-mandskabet ikke har Henrikh Mkhitaryan med i finalen. Den armenske midtbanespiller er ikke med i finalen på grund af politiske stridigheder mellem finalens værtsland Aserbajdsjan og Mkhitaryans hjemland Armenien. På grund af stridighederne kan man ikke garantere for hans personlige sikkerhed.
- Jeg er meget ked af, at han ikke er med os. Han er en god og meget vigtig spiller. Selvfølgelig er vi kede af det, men vi bliver også nød til at spille for ham og for de spillere, som er skadede og heller ikke kan være med i finalen.
Sokratis tror dog stadig på, at Arsenal kan hive en sejr og trofæet hjem.
- Chelsea har et godt hold. Meget gode spillere. Vi respektere dem. Men vi er ikke bange for dem. Det er én kamp. Én finale. Vi er glade for at være kommet dertil. Vi vil vinde. Vi vil spille Champions League i næste sæson.
Finalen mellem Arsenal og Chelsea spilles på onsdag kl. 21.00 i Baku, Aserbajdsjan.