Fodbold nyheder

Mkhitaryan tager ikke med til Baku

Af Bertram Christensen

Armenieren er ked af at misse kampen.

Som man kunne læse her på Indkast tidligere på dagen, garanterede den aserbajdsjanske ambassadør i England, Tahir Taghizadeh, at Arsenals armenske kantspiller, Henrikh Mkhitaryan, trygt kan tage med holdet til Aserbajdsjan og spille Europa League-finale.

Den vurdering er Arsenal og Mkhitaryan dog ikke enig i. Derfor har armenieren besluttet sig for at blive i London, fordi han ikke er sikker på, at han er i sikkerhed på banen i Baku. Det fortæller han til BBC.

- Efter at have overvejet alle muligheder, har vi været nødt til at tage den svære beslutning, at jeg ikke skal tage med holdet til finalen. Den slags kampe kommer ikke ofte, og jeg indrømmer, at det er hårdt at skulle misse den, siger Mkhitaryan.

Mkhitaryan har ellers være en stor del af Arsenal-holdet i denne sæson. I Premier League er det blevet til 25 kampe, seks mål og fire oplæg. I Europa League er det blevet til 11 kampe.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik