Fodbold nyheder

Atletico Madrid deltager i kamp om Napoli-kaptajn

Af Stefan Lindahl

Italiensk medie skriver i dag, at Napoli-kaptajnen Lorenzo Insigne er i Atletico Madrids søgelys.

Atletico Madrid, AC Milan og Inter ser ud til at være de tre klubber, som til sommer skal slås om Napoli-kaptajnen Lorenzo Insigne. Indkast har tidligere skrevet, at 27-årige Insigne er utilfreds i Napoli, og at han har fået et skidt forhold til syditalienernes træner Carlo Ancelotti efter en udskiftning i Europa League-kvartfinalen mod Arsenal tidligere på året.

Anføreren og Napoli har ifølge mediet Corriere del Mezzogiorno uden held prøvet at nå frem til en forlængelse. Den syditalienske klub ønsker dog ifølge samme medie ikke at lade anføreren smutte billigt. Efter sigende skulle prisskiltet lyde på mellem 530 og 600 millioner kroner.

Insigne er vokset op blot 20 kilometer fra Napoli i byen Frattamaggiore. Han har været i klubben siden 2006. I sommeren 2012 blev italieneren en fast del af napolitanernes førsteholdstrup. Offensiv-esset har rundet 300 førsteholdskampe for klubben, hvor det er blevet til 77 scoringer og 70 assist.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik