Torsten Brix

Forlader et hold Barcelona?

Ydmygelsen i Liverpool kommer til at skabe store forandringer i Barcelona.
Blamagen på Anfield kan komme til at skabe store forandringer i Barcelona. De har allerede købt den ombejlede Frenkie de Jong i Ajax, og ifølge dagens udgave af den store spanske sportsavis AS, så kommer der mange ændringer i truppen. Blandt andet kan elleve mand forlade Camp Nou i sommerens transfervindue.

De lånte Kevin Prince Boateng og Jeison Murillo kommer til at returnere til Sassuolo og Valencia, efter de ikke har gjort meget væsen af sig i Barcelona. Derudover har den alt for skadede Thomas Vermaelen kontraktudløb, og hans aftale bliver næppe forlænget. Udover denne trio så vil reserve-keeperen Jasper Cillessen ikke tilbringe mere tid på Barcelona-bænken, så et muligt salg omkring 250 millioner kroner er nok meget realistisk.

Reservetjansen er heller ikke noget, som den dyrindkøbte Philippe Coutinho er tilfreds med, og ifølge ESPN skulle brasilianeren være på vej væk fra Catalonien – ligesom Samuel Umtiti.

Efter en skade har Umtiti mistet pladsen til Lenglet, og skulle det lykkes Barcelona at hente De Ligt i Ajax, så vil Umtiti ende langt nede i hierarkiet i det centrale forsvar. En anden forsvarsspiller, som kan forlade Catalonien, er Jean Clair Tobido, som kan blive udlånt for at få noget erfaring.

Udover alle disse ændringer mener AS at vide, at Barcelona ønsker at forynge og forandre truppen, så de skulle ønske at sælge Malcon og dermed få nogle af de 350 millioner kroner tilbage, som de betalte for ham samt hente penge ved at sælge Ivan Rakitić.

Rafinha har kontraktudløb i 2020, så skal Barcelona hente lidt på ham ved et salg, skal det næsten være i sommerpausen – ligesom Denis Suárez, der vender tilbage fra et skuffende låneophold i Arsenal, men som godt nok først har kontraktudløb i 2021. Så samlet set kan et hold forlade Barcelona til sommer, og det kunne sættes således op:


Cillesen
Tobido – Murillo – Umtiti - Vermaelen
Rafinha – Coutinho – Rakitić - Suarez
Boateng - Malcon

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER