Piqué: United er Englands største klub
Barcelona-spilleren har roser til overs for sin tidligere klub og kommende modstander.
Fra 2004 til 2008 brugte FC Barcelonas Gerard Piqué fire år i Manchester United efter han kom til klubben i en alder af 17 år. Årene har ikke sat et synderligt aftryk på spanierens karriere, som har et flot CV fra både Barcelona og Spanien.
I morgen står han så igen på Old Trafford, hvor hans FC Barcelona skal møde De Røde Djævle. Ikke underligt har de engelske journalister været meget interesseret i at snakke med Piqué op til kampen, og forsvarsspilleren har positive ting at sig om sin tidligere klub.
- De (Manchester United red.) har altid været den største klub i England. Alle gode hold går igennem gode tider og dårlige tider. Jeg synes, at de er den største klub i England, og det har de bevist med de mange nationale titler (20 red.), siger han til BBC.
Det er i morgen klokken 21.00, at kampen mellem Barcelona og Manchester United skydes i gang på Old Trafford.