De Klassieker - Feyenoord vs. Ajax
Det største opgør fra Holland imellem storby-holdet og klubben fra havnebyen.
Den 27. januar 2019 og den 24. september 2023 fremstår som de værste dage i den traditionsrige Ajax Amsterdams lange historie. På førstnævnte dato bragte danske Lasse Schöne dem ellers foran 1-0 imod Feyenoord, men opgøret sluttede med et skamfuldt nederlag på 2-6 til Ajax, efter den daværende 35-årige Robin van Persie havde scoret to gange for Rotterdam-klubben.
Den anden dato var skidt, da opgøret imod rivalerne fra Feyenoord blev afblæst efter Ajax-fansene flere gange smed fyrværkeri på banen - se episoden her:
Kampene imellem Feyenoord og Ajax er ”hadets opgør” i Holland. Når klubberne fra de to største byer møder hinanden, er det også et møde mellem storbyen Amsterdam og havnebyen Rotterdam. Rivaliseringen går langt tilbage, men startede for alvor i 1970'erne. Her indførte træner Rinus Michels den verdensberømte ”Total-fodbold” i Ajax, som gjorde, at de kom til at dominere europæisk fodbold. Dermed blev klubben bekræftet i deres egen selvopfattelse om at være en højkulturel by, mens arbejderklassen i Rotterdam kunne glæde sig over, at Feyenoord også i 1970'erne blev den første hollandske klub til at vinde en europæisk titel.
Det overgik Ajax dog kort tid efter, da de vandt tre pokaler i ”Mesterholdernes turnering”, hvilket er den nuværende Champions League. Henover denne triumf stod den bedste hollandske spiller nogensinde Johan Cruyff, da han spillede i Ajax fra 1964-72, men han lavede i 1983/84 det forbudte skifte til Feyenoord.
Dermed blev han er en af dem, der har været i begge klubber. Af andre kan nævnes træneren med det fodboldklingende navn – Leo Beenhakker – og Ronald Koeman.
Mange mener, at Cruyff skiftede til Feyenoord i arrigskab, da Ajax ikke ønskede at forlænge kontrakten med den 37-årige hidsigprop. Cruyff skiftede, og på en sæson vandt han ”The Double” i den nye klub. Det skete, selvom Feyonoord med Cruyff på holdet tabte 2-8 i Amsterdam. Af andre historiske opgør så var der 65.562 tilskuere til 1-1-kampen i Rotterdam i starten af 1966, mens kampen i 1997 blev overskygget af dødsfaldet af en Ajax-fan efter masser af ballade. Ligesom der var i 2023, hvor en fan kastede en lighter i hovedet på Ajax-spilleren Davy Klaassen og kampen blev afbrudt i en halv time.
Ajax er hovedstadsbyen i Holland, og de har også et lille internt overtag i forhold til Feyenoord. 85 gange har de vundet over Feyenoord, som blot har vundet 58 gange. Men en ting er sikkert – fremtiden bliver med masser af opgør med had imellem de to klubber.