LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Bertram Christensen

Chelsea ydmyget i Bournemouth

Joshua King stod for to scoringer og et oplæg, da Bournemouth besejrede Chelsea.
Chelsea kæmper for at holde Arsenal og Manchester United bag sig i kampen om top fire, så en sejr på udebane mod Bournemouth var et krav for Maurizio Sarris mandskab.

Første halvleg var dog en meget lige affære, hvor Chelsea var klart mest på bolden, men begge hold havde chancerne til at bringe sig foran. Holdene gik dog til pause med 0-0, hvilket Bournemouth kunne være bedst tilfreds med.

Bournemouth blev endnu mere tilfredse kort efter pausen. Der var spillet halvandet minut af anden halvleg, da David Brooks modtog bolden i feltet. Han fandt Joshua King omkring straffesparkspletten, som bankede bolden i mål, og gav Bournemouth en fantastisk start på anden halvleg.

Det blev dog kun dårligere for gæsterne, efterhånden som kampen skred frem. De skabte ikke de helt store chancer, og efter 63 minutter kunne Bournemouth udbygge føringen.

Denne gang var rollerne byttet om fra første scoring. David Luiz smed bolden væk på midten af banen, hvorefter han i to omgange fejlede sine indgreb. Derfor kunne King tilbagebetale Brooks med et oplæg til waliserens scoring til 2-0.

Så skulle man tro, at scoring nummer to ville få Chelsea til at vågne op, men det var ikke tilfældet. Omvendt kunne hjemmeholdets tilskuere igen juble efter 74 minutters spil. For anden gang i kampen var det nordmanden Joshua King, som scorede efter flot forarbejde af Junior Stanislas.

Ydmygelsen af Chelsea stoppede dog ikke her. Kun før lukketid kunne indskiftede Charlie Daniels gøre det til slutcifrene 4-0. Det var langt fra hvad Chelsea havde håbet på og forventet, og kampen om top fire i Premier League er nu mere åben en nogensinde før.



Bournemouth – Chelsea 4-0 (0-0)
1-0: Joshua King (47 min.)
2-0: David Brooks (63 min.)
3-0: Joshua King (74 min.)
4-0: Charlie Daniels (95 min.)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder