LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Zastrojevic

Cruyff: Ville gerne have spillet for LFC

Johan Cruyff skriver i sin bog "Mit livs bane," at Liverpools fans gav ham gåsehud, og at han gerne ville have spillet for klubbens fans.
Johan Cruyff døde 24. marts 2016, men hollænderen nåede at få udgivet en bog, kort før han vinkede farvel til Jorden.

I sin bog skriver den hollandske legende, hvordan han i 1966 spillede på Anfield og var betaget af det, han oplevede på Liverpools hjemmebane.

- En uge senere (efter returopgøret, red.) stod jeg på banen på Anfield med gåsehud. Ikke fordi modstanderen skræmte mig, men på grund af atmosfæren. Den kæmpemæssige The Kop-tribune, hvor de mest fanatiske fans står med alle deres sange. Anfield var utrolig imponerende. Jeg nød det virkelig i fulde drag i alle 90 minutter.

- Engelsk fodbold fik en plads i mit hjerte den aften. Jeg ville gerne have spillet et par sæsoner i den fantastiske kulisse. Desværre blev den drøm aldrig til noget, fordi grænserne var lukkede for udenlandske spillere. Jeg synes stadigvæk, det er rigtig ærgerligt, skriver Cruyff i sin bog "Mit livs bane," der udkom kort før hollænderens død.

Første opgør mellem Ajax og Liverpool i 1966 endte 5-1 til hollænderne, inden man i returopgøret fik 2-2 på Anfield.

Cruyff nåede at spille for Ajax, Feyenoord, Barcelona, Los Angeles Aztecs og Washington Diplomats.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder