James Rodríguez – se lo Curra
Indkast.dk har kigget nærmere på ”den næste Valderrama”, der blev kasseret i Real Madrid, men som spillede stærkt for Bayern München – imod netop Real Madrid.
Efter Real Madrids Champions League-kamp imod Basel i efteråret 2014 havde forsiden af den spanske sportsavis “AS” et billede af den nye Real Madrid-spiller James Rodríguez med overskriften “James – se lo Curra”, som betyder “Arbejdsmanden James”. Forsiden kom efter Real Madrid havde vundet med 5-1 over Basel og James i den kamp var meget arbejdsvillig, hvilket avisen blandt andet brugte antal meter som Real Madrid-spillerne bevægede sig – som dokumentation for. Se listen her:
1. Kroos – 11.411 meter
2. James Rodríguez – 11.283 meter
3. Pepe – 10.623 meter
4. Bale – 10.622 meter
5. Nacho – 10.620 meter
6. Marcelo – 10.040 meter
7. Ronaldo – 9.155 meter
Rodriguez fik dermed sendt et klar signal til Real Madrid-fansene… nemlig, at han godt kunne spille fodbold i ”Kansas”, hvilket nok var tiltrængt, da kongeklubben ikke havde fået den ønskede start på sæsonen, og dette ofte går ud over klubbens nyeste spillere.
Dette var sikkert helt bevist af arbejdsmanden James David Rodríguez Rubio – eller bare James Rodríguez – der ellers har haft travlt med at slå fast, at han ikke er blevet opkaldt efter superhelten; James Bond, men måske i stedet en arbejdshelt.
Real Madrid ”10'eren” var kommet til den spanske hovedstad efter en VM-slutrunde, hvor han i Colombias første fire kampe havde lavet hele fem mål, hvilket var nok til at sende det kokain- og kaffe-fyldte land i VM-slutrundens kvartfinale – for første gang nogensinde. Den bedrift blev sikret, da Rodríguez elegant brysttæmmede bolden og i samme bevægelse flugtede bolden imod Uruguay – meget flot ind. Det var målet til 1-0, men kampen sluttede 2-0 efter nok et mål af… Rodríguez.
Dermed blev det krystalklart, hvorfor Monaco havde sendt så mange penge til Porto for den elegante offensive midtbanespiller. I Porto havde Rodríguez lavet 25 mål i 63 kampe, hvilket havde åbnet for skiftet til den nyrige klub fra Monaco, hvor den daværende træner – Claudio Ranieri – ikke var bleg for at foretage det store indkøb, men da Real Madrid først viste deres interesse kunne end ikke Monaco holder på deres guldfugl.
Hæder – og landsholdskarriere
Rodriguez startede karrieren hos Envigado, hvor han spillede både som ungdomsspiller og i de første seniorår. I 2008 skiftede han til Banfield i Argentina, hvor han det første år vandt det argentinske mesterskab. I Portugal blev det også til masser af hæder, for i 2012 blev Rodríguez kåret til ”Årets spiller” i den portugisiske liga, og to sæsoner i træk blev han udtaget til ”Årets hold i Portugal”.
Den 11. oktober 2011 fik Rodríguez debut på landsholdet i et opgør mod Bolivia, og siden er det gået stærkt på landsholdet. I Commebol-kvalifikationen til VM2014 var Rodríguez den spiller, der producerede flest chancer – hele 43. Det er præstationer som disse, der har frembragt stor ros fra landets fodbold-legende Carlos Valderrama, der besidder landskampsrekorden på 111 kampe. Den står måske for forfald, for da Rodríguez var 22 år havde han allerede spillet 24 landskampe for Colombia, og den hårrige Valderrama kom med følgende beskrivelse af fodbold-talentet.
- Længe har Colombia ledt efter den næste Carlos Valderrama… det har de nu langt om længe fundet. Rodríguez bliver Colombias næste stjerne… ikke kun lige nu, men også de næste ti år, sagde selvsamme Valderrama, mens hovedpersonen tog det hele med sindsro:
- Jeg er ikke meget for sammenligninger… jeg er mig selv, og det samme var Valderrama som fodboldspiller.
Inden VM-slutrunden i 2014 gik der et sus igennem fodbold-verdenen, da colombianske Falcao måtte melde fra, men ”den næste Valderrama” tog over for den fodboldglade nation. Den store VM-rolle gav Rodríguez en gigantisk kontrakt i Real Madrid, men det blev aldrig godt i ”Kongeklubben” for arbejdsmanden.
Rodríguez nåede at spille 111 kampe, score 36 mål og levere 41 assists i sine tre sæsoner i Madrid – men det er ikke godt nok for en ny angriber i denne klub. Derfor blev den daværende 26-årige colombianer overraskende nok sendt til stjernespækkede Bayern München på en to-årig lejeaftale eller måske var det ikke så overraskende?
Skilsmisse bag klubskifte?
James Rodríguez blev i 2011 gift med volleyballspilleren og den gudesmukke Daniela Ospina, som i øvrigt er søster til Arsenals målmand - David Ospina. Men da de skulle skilles, var den officielle begrundelse, at det havde vist sig svært at forene ægteskabet og to sportslige karrierer, især efter Rodríguez skulle flytte til Bayern.
Ifølge Marca er den reelle årsag dog, at James har haft en lang affære med den russiske fitness-model Helga Lovekaty og derfor nærmest flygtede fra Madrid. Hovedpersonen havde også fundet de rosende ord frem, da han skulle beskrive klubskiftet:
- Bayern München er ligeså stor en klub som Real Madrid, hvis ikke større. Jeg har altid haft stor respekt for Bayern, og da jeg overvejede mit skifte til München, kiggede jeg på truppen og tænkte, at der er ligeså mange stjerne her, som der er i Real (Madrid, red.), og kvaliteten er nøjagtig den samme, sagde James.
Målt ud fra Champions League semifinalerne i 2018 havde James ret. For selvom Real Madrid gik videre til finalen, så var Bayern München faktisk meget kampdominerende – og i den anden kamp var James vist ikke kampens bedste, så i hvert fald Bayerns bedste. Inden kampen sagde han:
- Det bliver fedt at vende tilbage til Bernabéu. Det var mit hjem, og jeg har mange gode minder der. Jeg skal ikke bevise noget, og jeg vil ikke have hævn. Jeg vil bare gerne i Champions League-finalen…
James scorede til 2-2, men valgte ikke at juble. En flot gestus fra James – eller rettere - arbejdsmanden ”se lo Curra”…