LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Simon Henneberg

To gode nyheder for FC København

Nicolai Boilesen bliver hurtigere sin skade kvit end først antaget, og Rasmus Falk er igen klar til at spille kamp.
FC København kan så småt begynde at glæde sig over en skadesfri trup. Forsvareren Nicolai Boilesen blev godt nok skadet i forrige weekends kamp mod Hobro, men skaden er ikke så alvorlig som først antaget. Man mente først, at brystbenet var brækket, men nu viser nye undersøgelser, at der blot er tale om et tryk. Dermed bliver pausen kortere end de fire-seks uger, man først frygtede. Det meddeler klubben på deres hjemmeside. Det forlyder dog ikke, hvornår Boilesen ventes tilbage i aktion.

En anden god nyhed for Ståle Solbakken er, at den langtidsskadet Rasmus Falk atter er ved at være klar til at spille kamp igen. EB beretter således, at offensivspilleren får comeback i dag, når FCK's reserver møder Lyngbys ditto. Planen er, at Falk skal spille en halvleg. Der meldes ikke noget om, hvornår den tidligere OB-spiller forventes tilbage i førsteholdstruppen.

Foruden de forbedrede omstændigheder omkring Boilesen og Falk, så fik holdets højreback Peter Ankersen efter en lang skade comeback på førsteholdet i weekendens 0-1-nederlag ude mod Brøndby.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder