LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jacob Bøgen Clausen

Hoffenheim jubler over historisk point

Hoffenheim har på fantastisk vis sikret sig europæisk deltagelse i næste sæson.
I det 93. minut udlignede Kerem Demirbay til 1-1 for Hoffenheim i kampen mod FC Köln fredag aften og skrev dermed klubhistorie. Efter en utrolig sæson har Hoffenheim nemlig som minimum sikret sig Europa League-deltagelse i næste sæson – og meget skal gå galt, hvis det ikke også bliver til Champions League.

- Vi glæder os over, at vi har sikret os Europa-bold i næste sæson, men vi skal give den gas indtil 34. spillerunde, og fortsætte med at opnå det vi kan, lød det fra den blot 29-årige træner Julian Nagelsmann efter dramaet i Köln til Hoffenheims officielle hjemmeside.

Målscorer Kerem Demirbay var også glad for kendsgerningen efter opgøret:

- Vi har skrevet historie, men vi kan skrive endnu større historie. Vi giver os maximalt i hver kamp, og hvad vi får ud af det i sidste ende, vil vise sig, sagde Hoffenheim-helten efter kampen.

Hoffenheim har blot tabt tre kampe i hele Bundesliga-sæsonen, og med fire runder tilbage er holdet nummer tre – tolv point foran Hertha Berlin, der ligger udenfor Champions League-pladserne. Hertha har dog fem kampe tilbage.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder