Fodbold nyheder

Vidste du om... Dirk Kuyt

Af Torsten Brix

Pudsigheder og komiske historier om den blonde hollænder.

Article image

- at han scorede fire mål for Utrecht, da de meget overraskende vandt den hollandske pokalfinale i 2003 imod Feyonoord, som Kuyt på det tidspunkt have skrevet en kontrakt med for den efterfølgende sæson.

- at selvom han spillede tre sæsoner i Feyenoord fra 2003/04-sæsonen, vandt han ikke et eneste trofæ.

- at han blev kåret til ”Årets hollandske spiller” i 2006, og få dage senere blev han solgt til Liverpool.

- at da han i 2015 vendte tilbage til Feyenoord efter ni år i udlandet, lavede han ti mål i de første ti kampe, men nedturen var lige om hjørnet. For i 2016 tabte storholdet syv kampe i træk, hvilket er klubrekord.

- at han startede som angriber i Liverpool i 2007 og blev topscorer, men alligevel valgte manager Rafa Benitez at rykke ham ned som højre kant efter ankomsten af Fernando Torres. Det blev aldrig helt godt, da Kuyt i samme periode havde det svært personligt – blandt andet efter dødsfaldet af sin far.

- at den bedste spiller, som han nogensinde har spillet med, er… Steven Gerrard, og da Kuyt blev inviteret til at spille til Gerrards testimonial, blev han meget rørt.

- at han faktisk scorede i Champions League-finalen 2007, men Liverpool endte med at tabe til AC Milan.

- at han opnåede det unikke at score et Liverpool-hattrick i 2011 imod rivalerne fra Manchester United.

- at fra 2001 og fem år frem spillede han 179 kampe i træk. Kuyt har dog sidenhen slået fast, at blot ti procent af disse kampe spillede han uden smerter.

Mere om Liverpool

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik