LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jeppe Kirk

La Liga-spiller årets spiller i Frankrig

Atlético Madrid-angriberen Antoine Griezmann er mandag blevet kåret som årets spiller i Frankrig.
I oktober blev Antoine Griezmann kåret som sidste sæsons bedste spiller i La Liga foran Cristiano Ronaldo og Lionel Messi, og nu har franskmanden høstet endnu en pris for sine fornemme præstationer for Atlético Madrid.

Angriberen har nemlig vundet titlen som årets spiller i Frankrig i 2016, hvilket er første gang i spillerens karriere.

Sidste år måtte Griezmann nøjes med en tredjeplads efter Blaise Matuidi og Paul Pogba på henholdsvis første- og andenpladsen.

Griezmann scorede 22 mål i sidste sæson, mens det indtil videre i denne sæson er blevet til seks scoringer i 15 kampe for Atlético Madrid.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder