LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Casper Thestrup

Alonso: Defensiv uddannelse i Italien

Chelseas Marcos Alonso har lært meget om at forsvare i Italien
Chelseas nye venstre back, Marcos Alonso, har i løbet af den seneste måned bidt sig fast på Antonio Conte's mandskab. Den 25-årige spanier har indtil videre spillet tre Premier League-kampe.

Alonso har tidligere spillet Premier League for både Sunderland og Bolton, med han mener, at to sæsoner i Serie A og Fiorentina har givet ham et nyt perspektiv på forsvarsspillet.

- I Italien har de en konkurrencedygtig liga, hvor de fleste hold står tilbage og venter på dig, udtaler Alonso, ifølge Goal, i Chelseas kampprogram.

- Det er ligesom, når du tager dit speciale på universitetet. Sådan er Italien for forsvarsspillere. Man forsvare, finder positionerne og de er taktisk perfekte. De arbejder også meget på det fysiske aspekt, så jeg tror det er godt for forsvarsspillere at spille i Italien.

- Jeg har lært lidt i hvert land, jeg har spillet i, hvilket er en fordel, da man bliver en mere komplet spiller.

- Det var to gode år i Italien. Jeg spillede mere og fik megen erfaring i en anden liga. Sådan får du indgangsvinkler, og finder nye måder at gøre tingene på – på og udenfor banen. Jeg tror, at det har gjort mig til en bedre og mere mentalt moden spiller.

Alonso blev kort før transferdeadline solgt til Chelsea for et beløb i omegnen af 171 millioner kr.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder