Europæisk fodbold i Afrika: Hvad er nu dét for noget?
Vidste du, at dele af Spanien faktisk ligger på det afrikanske kontinent?
Ja, du har måske været på ferie på Tenerife eller Gran Canaria. Men det er jo øer langt væk fra fastlandet.
Spanien råder faktisk også over Ceuta og Melilla, som er såkaldte enklaver i den nordlige del af Marokko.
Tilfældet vil, at det bedste fodboldhold fra Ceuta har sikret sig oprykning til ligaen under La Liga - kaldet LaLiga2.
Næstbedste spanske fodboldrække er landsdækkende. På den måde vil der for første gang skulle spilles europæiske klubkampe på højt nationalt niveau i Afrika.
Ceuta skal prøve kræfter med velkendte hold som Deportivo La Coruna, Malaga og Eibar efter sommer - både i Afrika og på den iberiske halvø.
En oprykning til La Liga er nok ikke en del af planerne lige med det samme. Men mindre kan naturligvis også gøre det for Ceuta.
Verden bliver mindre og mindre, som man siger.