LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niels Nedergaard

Mølby før Lyngby: Vi skal være kompakte

Viborg møder i morgen Lyngby på hjemmebane, og Johnny Mølby er klar over, hvad holdet skal gøre for at få et resultat mod oprykkerne.
I torsdags tabte Viborg 1-0 i Aalborg mod AaB efter et opgør, hvor viborgenserne i store dele af kampen var godt med. I morgen gælder det så Lyngby på hjemmebane.

Johnny Mølby mener, at holdet skal være meget kompakte, hvis det skal lykkes at slå oprykkerne fra Lyngby, der senest slog Brøndby med 1-0.

- Vi skal være kompakte, det er der ingen tvivl om, for Lyngby er et rigtig godt hold, og hvis vi ikke er kompakte, så straffe de os, fortæller Johnny Mølby til Indkast.dk og tilføjer:

- Så skal vi selvfølgelig også have den der skarphed, for det er jo påkrævet at score 1-2 mål, hvis vi skal slå Lyngby. De giver ikke særlig mange chancer væk. Indstillingsmæssigt og fightermæssigt er der dog ikke en finger at sætte på noget, afslutter en optimistisk Johnny Mølby overfor Indkast.dk.

Det er i morgen klokken 12, at Viborg brager sammen med Lyngby på Energi Viborg Arena.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder