Aritz Aduriz - Veteranens værnepligt
Indtil han fyldte 31 stod han i skyggen af folk som Urzaiz, Llorente og Soldado - men så tog det ellers fart for Aritz Aduriz.
God vin bliver bedre med alderen, siger eksperterne. At det samme skulle gælde for fodboldspillere, er der færre der påstår. I Baskerlandet løber der en 35-årig angriber rundt og er fuldstændig ligeglad med dét.
Athletic Bilbaos angriber Aritz Aduriz har nemlig i den netop afsluttede sæson nået sit absolutte topniveau, efter han siden hjemkomsten til Bilbao kun er blevet bedre og bedre for hver sæson. Denne sommer kulminerer det modne eventyr så med hans deltagelse ved EM i Frankrig for Spanien, hvor han sammen med Álvaro Morata er indkaldt som spidsangriber af Vicente del Bosque.
Før dette forår var hans seneste – og eneste – landskamp helt tilbage i 2010, hvor han fik 14 minutter som indskifter i en 3-1-sejr over Litauen. I marts var han så tilbage i venskabskampen mod Italien – og naturligvis kronede han comebacket med at spille 90 minutter og score spaniernes enlige mål i 1-1-kampen mod ærkefjenden. Og forskellen på en indskiftning mod Litauen og en hovedrolle mod Italien er vel egentlig meget godt beskrivende for forskellen mellem Aduriz version 2010 i forhold til Aduriz version 2016.
Angriber i skyggesiden
Aritz Aduriz havde indtil for får år siden vænnet sig til at spille en birolle stort set alle steder, han befandt sig. Allerede da daværende Athletic-træner Jupp Heynckes i 2002 gav den 21-årige angriber La Liga-debut, startede andenviolinen med at spille for Aduriz. Da han blev skiftet ind, erstattede han nemlig ikke Ismael Urzaiz, der ellers spillede favoritpositionen helt fremme. Symbolsk for hvad der ventede, erstattede han i stedet Santiago Ezquerro for at lægge sig op på siden af angrebslegenden. Kampen endte i øvrigt med et 2-0-nederlag til Barcelona på scoringer af Luís Enrique og Javier Saviola.
Urzaiz fortsatte efterfølgende med at stå i vejen for Aduriz, og efter et par udlejninger endte han med at skifte til Valladolid på fri transfer i 2004. Efter to år besluttede Athletic sig dog for at hente ham hjem igen for omkring 20 millioner kroner – de så alligevel noget potentiale i ham.
Potentiale var der til gengæld nok af på angriberpladsen i Baskerlandet. Igen måtte Aduriz således finde de sekundære violinnoder frem, for skiftet hjem til Bilbao kolliderede med, at en vis Fernando Llorente begyndte at stikke snuden frem. Heller ikke stortalentet kunne Aduriz for alvor kæmpe med, og således havde to af historiens største baskiske angribere fastholdt ham i rollen som suppleant i Athletic.
At Athletic på dette tidspunkt var i besiddelse af to gode angribere, var man imidlertid ikke i tvivl om mange steder. Heller ikke på Mallorca, hvor man i 2008 skulle ud og finde en erstatning for Daniel Güiza, der, efter på overraskende vis at have sikret sig topscorertitlen i La Liga, strøg til Tyrkiet for at fortsætte karrieren. Historien går på, at Mallorca sendte et bud på 45 millioner kroner afsted til San Mamés, og for det kunne man enten få Aduriz eller Llorente. I sidste ende blev det sælgers beslutning, og Athletic-træner Joaquín Caparrós valgte at skippe Aduriz afsted, en beslutning han nok ikke fortrød efterfølgende.
Opholdet på ferieøen viste sig dog at blive en pæn succes for Aduriz. Her fik han endelig en nøglerolle, og på to sæsoner spillede han 69 kampe, scorede 23 mål og var til sidst med til at kvalificere klubben til Europa League via en fornem femteplads. Det var nok til at Aduriz strøg afsted mod nye eventyr i Valencia - i øvrigt for snuden af Michael Laudrup, der samtidig overtog trænersædet på Mallorca.
I Valencia skulle han tage skridtet op på den øverste spanske scene, men igen var Aduriz uheldig med konkurrencen. Akkurat samme dag trådte Roberto Soldado nemlig ind ad døren på Mestalla, og igen var der altså dømt masser af tid på bænken for vores uheldige helt. Trods rollen som indskifter og afløser, nåede han dog at score 17 ligamål på to sæsoner i Valencia – og minsandten om ikke det overbeviste Athletic Club om igen at give ham chancen på hjemstavnen.
Llorente-strid vendte lykken
Hjemme i Athletic så det ud til, at den nu 31-årige Aduriz skulle genindtage pladsen som nummer to i angriberkøen bag Fernando Llorente, der stadig var at finde hos 'Los Leones'. Et par gode år som indskifter at slutte karrieren af på, som man ofte ser det med aldrende angribere. Men Llorente var ved at føle sig for stor til omgivelserne på San Mamés, og det stod ret hurtigt i løbet af 2012/2013-sæsonen klart, at han blot ville lade sin kontrakt løbe ud for at skifte til en større destination.
Det huede ikke klubben, og Marcelo Bielsa tog derfor beslutningen om at lade Aduriz spille frem for Llorente. Det kastede 14 ligamål af sig, og da Llorente siden forsvandt til Juventus var vejen endelig banet for Aduriz. I stedt for otium på bænken, blev skiftet hjem således nærmere begyndelsen på karrieren. For denne gang var der intet, der kunne stoppe ham i at indtage hovedrollen. Fra klubbens side meldte man ud, at man nu satsede på Aduriz som førstevalg i angrebet, og siden har han ikke lavet meget andet end at tilbagebetale den længe ventede tillid.
Som 32-årig kunne han således kigge tilbage på en sæson med 16 ligascoringer, som 33-årig 18 og nu – denne sommer – kan han se tilbage på en sæson, hvor han nettede 20 gange i ligaen. Det må siges at være meget godt for en aldrende herre, der inden 2012 havde 12 sæsonscoringer i Mallorca-tiden som sin personlige rekord.
Som et ekstra krydderi for Aduriz kunne han se sine gamle nemesismakkere, Llorente og Soldado, have beskedne sæsoner for henholdsvis Villarreal og Sevilla, og målmæssigt overstrålede han langt begge. Også i rekordbøgerne, satte han dem begge til vægs i den netop afsluttede sæson.
Rekorderne stod for fald i vanvittig sæson
Her nåede Aduriz nemlig sit absolutte højdepunkt. Han startede med at føre an med fire scoringer i udraderingen af Barcelona i den spanske Super Cup, som vandt med samlet 5-1. Det var Athletic Bilbaos første titel i 31 år, siden de i 1984 vandt the double. Herfra fortsatte Aduriz og scorede 20 mål i ligaen og 36 mål i alt. Og selvom der har været andre højdepunkter (f.eks. dunderdrønet mod Marseille og saksesparksscoringen mod Eibar), er det faktisk for en gangs skyld statistikkerne, der taler for sig selv. Aduriz har nemlig skrevet sig ind i den ene rekordbog efter den anden:
For det første sikrede han sig for andet år i træk Zarra-trofæet, som Marca siden 2006 har uddelt til den mest scorende spanier i La Liga. Kun David Villa har vundet den pris to gange i træk (fire i alt), og derudover har kun Álvaro Negredo opnået hæderen to gange i alt – Soldado står ”kun” noteret for en enkelt succes i det regnskab.
Og vi bliver ved Zarra-trofæet. Det er nemlig opkaldt efter den legendariske Athletic-målscorer Telmo Zarra. Og Aduriz' sæsontotal på 36 scoringer i alle turneringer er i Athletic ikke set bedre siden – ja, minsandten - selvsamme Zarra scorede 46 sæsonmål i 1951.
På alle tiders topscorerliste i klubben har han med sine nu 121 mål i øvrigt overhalet legender som Julen Guerrero, Joseba Etxebarria og… Fernando Llorente. Derudover er han kun otte mål fra at indhente Ismael Urzaiz. At han efter at have stået i skygge af begge endte med at nå op på både Llorente og Urzaiz' på den liste havde de færreste nok regnet med – heller ikke hovedpersonen selv.
- Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville finde mig selv blandt disse Athletic-legender. Jeg føler mig privilegeret over at se mit navn ved siden af de her idoler, sagde han efter sæsonafslutningen.
Men fortvivl ej på Aduriz' vegne, der er stadig flere bemærkelsesværdige rekorder fra den vanvittige sæson.
I Europa League skulle han kun bruge 11 kampe på at score 10 mål, hvilket var nok til at gøre ham til topscorer. Og med den bedrift vippede han Alan Shearer af pinden som turneringens ældste topscorer nogensinde. Englænderen blev topscorer med samme antal mål i 2005 i en alder af 34.
En endnu større legende måtte også se en pudsig rekord overgå til Aduriz. Siden Ferenc Puskas havde ingen på 35+ nemlig scoret mere end 17 sæsonmål i La Liga, men selv den ustoppelige ungarere måtte altså lade sig stoppe her af 35-årige Aduriz' 20 mål.
Men hvordan pokker kan det være, at Aduriz er blomstret så voldsomt og så sent?
Jernfysik og fortsat udvikling
Det er der – måske – en god forklaring på. Som de baskiske ”forgængere” Urzaiz og Llorente er Aduriz' primære evne nemlig at stå rigtigt i boksen og dominere luftrummet. Netop evnen til at stå rigtigt er en af de evner, der kan fortsætte med at udvikle sig hele karrieren, og det er tilfældet for Aduriz. Men det er ikke den eneste udvikling, han har gennemgået. I spillet med fødderne er han nemlig også blevet ved med at udvikle sig, og selvom hans kendetegn primært er de førnævnte, går han dygtigt og sikkert med i spillet ved jorden – og han kan også sætte sine holdkammerater op i den mere kreative del af spillet.
At han i sin fremskredne alder kan fortsætte med at udvikle sig som fodboldspiller, kan man formentlig tilskrive en dedikeret professionel indstilling. Forleden kunne Marca afsløre, at Aduriz er i bedre form end de fleste af hans yngre holdkammerater, og en fedtmåling viste, at hans fedtprocent lægger et godt stykke lavere end gennemsnittet hos professionelle fodboldspillere. Selv på sine gamle dage, har han altså bevaret sulten efter at holde sig i form og passe på kroppen.
- Det er en naturlig proces. Det er klart, at slutningen ikke er så langt væk. Jeg har stadig et år tilbage af min kontrakt, og jeg vil prøve at forbedre mig i næste sæson, selvom jeg ved, det bliver svært. Jeg vil kæmpe og presse mig selv til at være den bedst tænkelige professionelle, og jeg vil passe på min krop. Det er det vigtigste for at finde et højt niveau. Jeg nyder mere end nogensinde at træne og spille. Jeg vil forsøge at finde mit bedste jeg i næste sæson, sagde Aduriz til AS efter sæsonen.
Folkevalgt til 'La Roja'
Netop den indstilling har gjort Aduriz til en vellidt herre i de klubber, han har været i. Selv da han i foråret 2014 lod sig udskifte efter at have sikret 1-1 med en straffesparksscoring på sin gamle hjemmebane i Valencia, blev han således klappet af banen. Selvom han aldrig var førsteangriber, havde de ikke glemt hans dedikation og ydmyghed.
De samme dyder og hans mange mål gjorde, at folkestemningen frem mod Vicente del Bosques udtagelse af EM-truppen var klar: Aduriz skulle med. Og selvom han erkendte, at det var en spøjs situation og stå i for en mand af hans alder, erklærede han sig klar.
- Det er ikke normalt at vende tilbage til landsholdet i min alder. Derfor føler jeg mig meget heldig og taknemmelig. Alderen er kun et tal. Det vigtige er lysten, og den har jeg. Jeg vil forsøge at gøre alt i min magt og gøre det samme som i Athletic. Om jeg kommer til EM, afhænger af træneren, udtalte han efter landsholdscomebacket mod Italien.
Og som bekendt endte han med at være blandt Del Bosques 23 udvalgte. Foran folk som Diego Costa, Paco Alácer, Álvaro Negredo og, nå ja, Fernando Llorente og Roberto Soldado fik han en af to angrebspladser sammen med Álvaro Morata. Den folkestemning kunne Del Bosque alligevel ikke modstå, særligt da den nærmest gik hen og fik en global karakter. Alle ville se denne fantastiske historie udfolde sig på den største scene, og heldigvis får vi lov.
Det er dog først og fremmest evnerne, der fik Aduriz udtaget. Samtidig med at han kan tilbyde noget anderledes til det spanske landshold med sit luftspil og tilstedeværelse i feltet, har han, som nævnt tidligere, udviklet sig yderligere i forhold til det tekniske og i forhold til sin spilintelligens. Den cocktail kan blive guld værd for Spanien, der til tider har kæmpet med at finde vej til målet de senere år.
Om Aduriz så kommer til at starte inde vil tiden vise. Lige nu peger pilen i retning af Morata, når Del Bosque skal udtage sin første startellever. Men uanset om det bliver i den gammelvante rolle som indhopper eller i rollen som førstevalg og stabil målscorer, kan man glæde sig til at følge den baskiske veteran i kulminationen på sit modne eventyr. I en alder af 35 er han endelig fundet værdig til værnepligt, men spørgsmålet er, om det bliver ved det, eller om vi får hans evner at se på fronten. Uanset hvad vil de seneste års gennembrud gå over i historien som en fantastisk bedrift af Aduriz.