LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Uro i klubben: Manchester United tvivler allerede på Rúben Amorim

Rúben Amorim har fået en svær start som cheftræner for Manchester United, og nu er der angiveligt flere dårlige nyheder til portugiseren.

Den portugisiske cheftræner, Rúben Amorim, overtog tilbage i november jobbet som Manchester United-cheftræner, og har foreløbigt fået en svær start i den engelske storklub.

Amorim har stået i spidsen for Manchester United i 20 kampe, hvor det er blevet til ti sejre, to uafgjorte kampe samt otte nederlag.

Det har også betydet, at det engelske mandskab fortsat er placeret på en 13.-plads i Premier League-tabellen – samme placering, som United befandt sig på, da portugiseren overtog cheftrænerjobbet.

Spillemæssigt er der heller ikke sket den store udvikling for Manchester United, og det har angiveligt fået flere i klubben til at tvivle på Rúben Amorim.

Det franske medie Foot Mercato melder i hvert fald, at flere højtstående personer i Manchester United for første gang er begyndt at tvivle på Amorims metoder efter nogle hårde første uger for portugiseren.

Mediet skriver yderligere, at klubben naturligvis vil beholde Rúben Amorim, men hvis den dårlige form fortsætter, så er der en bekymring om, at spillerne vil blive deprimerede og miste tilliden til projektet.

Manchester United fik dog fredag aften en tiltrængt positiv oplevelse, da den engelske storklub spillede sig videre i FA Cup-turneringen med en hjemmesejr på 2-1 over Leicester. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder