Chok: Tidligere Liverpool-stjerne degraderet i Saudi Arabien!
I sommeren 2023 skiftede Roberto Firmino fra Liverpool til Al-Ahli på en fri transfer på et tidspunkt, hvor ret mange spillere tog turen fra Europa til Saudi Arabien.
Den brasilianske stjerne har siden da spillet 59 kampe for klubben, hvor det er blevet til 18 scoringer og 12 assists, og han er også blevet anfører for holdet.
I januars transfervindue brugte Al-Ahli omkring 375 mio. kroner på at hente Galeno i FC Porto, og det kommer til at gå udover Firmino nu.
Klubben har nemlig registreret Galeno i truppen til Saudi Pro League i stedet for Firmino, og det betyder altså, at Firmino ikke kommer til at spille kampe i ligaen resten af denne sæson.
Det betyder altså, at den brasilianske stjerne i resten af denne sæson kun kan spille kampe i den asiatiske Champions League.