Dortmund kan blive tvunget til salg af profil: Engelske storklubber lurer
Den tyske storklub kan muligvis blive nødt til at sælge en af profilerne til sommer.
Denne sæson i Bundesligaen har indtil videre været en skuffelse for Dortmund, der efter de første 20 runder ligger helt nede som nummer 11 i tabellen.
Der er dog kun fire point op til den vigtige fjerdeplads, der giver adgang til Champions League i næste sæson, men der er også mange hold, der skal overhales på vej derop.
Det er vigtigt for Dortmund at kvalificere sig til Champions League, for Caught Offside skriver, at den tyske storklub kan blive nødt til at sælge Jamie Gittens, hvis de ikke kommer med i den prestigefyldte turnering.
Der er stor interesse for den 20-årige englænder, da klubber som Manchester United, Chelsea og Liverpool alle skulle være interesseret i at hente ham til Premier League.