FIFA-rangliste: Danmark historisk ringe
Danmark rasler ned som nummer 42 på FIFAs verdensrangliste, efter den nylige EM-fiasko mod Sverige.
FIFA offentliggjorde i dag den senest opdaterede verdensrangliste, og stoler man på den, er det danske landshold dårligere end nogensinde. Danmark falder syv pladser ned på en 42.-plads, hvilket er den laveste placering nogensinde for det danske landshold.
FIFAs verdensrangliste blev indført i 1992, og Danmark kan nu se de danske playoff-banemænd Sverige overhale Danmark på listen, der rykkede ti pladser frem. Øverst på listen finder man Belgien, Argentina og Spanien, mens Tyskland er røget ud af top 3.
Det ungarske landshold fortæller den modsatte historie af Danmark, da de med en sejr i playoff-kampene avancerede til en 20.-plads, hvilket er deres højeste placering nogensinde ifølge sport.tv2.dk.