LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonas Knudsen

Optakt: OB - Brøndby IF

OB kan efterhånden fokusere på at konsolidere sig som midterhold, mens Brøndby har brug for alle point i jagten på bronzemedaljerne.
Kommentar:
Søndag aften tager OB imod Brøndby i Superliga-rundens hovedkamp. Udover at det i sig selv er et klassisk opgør, er det også to af de mest formstærke hold i Superligaen.

OB fik vendt en dårlig stime, som blandt andet indeholdt et nederlag i Brøndby, med tre kampe uden nederlag. Brøndby har - med undtagelse af endnu en Hobro-svipser - skovlet point ind på det sidste, og indtager derfor favoritrollen til bronzemedaljen inden slutspurten.

Derfor skal Brøndby da også ud og have en sejr i Odense. Det er dog et ubehageligt sted at skulle have sine point. Ikke fordi OB's styrke er skræmmende, men fordi deres ustabilitet er så stor, at man ikke ved, hvad man skal forvente. Den ene uge spiller de flot fodbold, skaber chancer og kæmper røven ud af bukserne. Den næste fungerer intet og spillerne virker modløse og forskræmte.

Hvis OB rammer topniveauet har det potentiale til at blive en underholdende kamp, som det plejer mellem de to klubber, men får Brøndby lov at tage fat i bolden og kontrollere spillet, kan det blive en lang aften for det fynske hjemmepublikum, der nok mest af alt bare glæder sig til at se den flyvende Rasmus Falk i aktion.

Karantæner og skader:
Ove Pedersen kan glæde sig over at have en skadesfri trup, mens Daniel Høegh er ramt af karantæne.

Brøndby er uden den skadede Johan Elmander, mens Martin Ørnskov er ramt af karantæne. Derudover er Thomas Kahlenberg tvivlsom til kampen.

Forventede startopstillinger:
OB (4-4-2):
Mads Toppel; Håkon Skogseid, Halgrimur Jonasson, Lasse Nielsen, Ari Skulason; Mikkel Desler, Martin Spelmann, Azer Busuladzic, Rasmus Falk; Emil Larsen, Thomas Dalgaard

Brøndby IF (4-2-3-1):
Lukas Hradecky; Johan Larsson, Daniel Agger, Dario Dumic, Riza Durmisi; Thomas Kahlenberg, Christian Nørgaard; Andrew Hjulsager, Ariel Nuñez, Alexander Szymanowski; Teemu Pukki

Bud på kampens profil:
Rasmus Falk brillerer med den ene flotte detalje efter den anden for tiden. Når han er på det niveau, er han uden tvivl en af de bedste spillere i Superligaen og kan ene og alene udgøre en trussel mod Brøndby.

Bud på kampens resultat:
Som nævnt i kommentaren gør OB's ustabile tendens det svært at forudsige kampen. Det sikre bud vil derfor være 1-1. Et resultat begge hold sagtens kan leve med.

Formkurve:
OB:T-T-V-U-V
Brøndby IF:V-U-V-T-V

Seneste kampe OB:
20150320OB 0 - 2 Esbjerg FB
20150407OB 1 - 2 FC Vestsjælland
20150412FC Nordsjælland 1 - 2 OB
20150419OB 0 - 0 SønderjyskE
20150424Esbjerg FB 0 - 2 OB

Seneste kampe Brøndby IF:
20150322FC Vestsjælland 0 - 1 Brøndby IF
20150406Brøndby IF 0 - 0 FC København
20150412SønderjyskE 0 - 1 Brøndby IF
20150419Brøndby IF 0 - 1 Hobro IK
20150426Brøndby IF 4 - 0 FC Vestsjælland

Kampen spilles søndag d. 3/5 klokken 19.00 og kan følges på TV3+.
Kampens dommer er Peter Kjærsgaard-Andersen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder