LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Valdemar Hansen

Hummels: Er ingen globetrotter

Dortmund-forsvareren forbliver loyal overfor klubben til trods for en hård sæson.
Klubber som Manchester United og Arsenal slås om den tyske forsvarer Mats Hummels, der spiller i Borussia Dortmund. Hummels forbliver loyal overfor Jürgen Klopps hold, til trods for de kæmper for at undgå nedrykning.

- Jeg er ikke kendt som nogen globetrotter. Jeg har kun været i to klubber i 26 år. Loyalitet er vigtigt for mig. Det eneste jeg koncentrerer mig om, det er at spille bedre, end jeg gjorde i første halvdel af sæson. Jeg var slet ikke tilfreds, som du nok kan forestille dig, siger Hummels til football 365 og tilføjer:

- Jeg har fået forskellige tilbud fra forskellige hold lige siden, at jeg kom til Dortmund. Det er ingen hemmelighed. Jeg har altid valgt at blive.

Den tysk landsholdspiller vil ikke lukke døren helt for et fremtidigt skifte.

- Jeg synes, at jeg har taget nogle gode beslutninger, og det vil jeg blive ved med. Jeg har aldrig sagt, at jeg ville blive indtil 2024 eller 2030, men jeg er blevet indtil i dag. Jeg vil holde mig til min måde. Jeg vil hellere undlade at love noget og så rejse en dag, end jeg vil love, at jeg bliver for evigt og så smutte lige pludselig, siger Hummels.

Mats Hummels startede sin karriere i Bayern München, hvorefter han blev udlejet til Borussia Dortmund i 2008, inden skiftet blev gjort permanent i 2009.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder