Nicolas Anelka - Evig enfant terrible
Indkast.dk sætter fokus på den dyrt handlede enfant terrible Nicolas Anelka, der er tilbage på fodboldbanen efter endnu en skandale.
I december 2013 røg Nicolas Anelka nok engang i problemer. Den franske enfant terrible har gennem karrieren været kendt for at ramme overskrifterne af de forkerte årsager, og han skabte igen voldsom røre, da han valgte at fejre et mål for West Bromwich Albion ved at lave en såkaldt "quennelle"-hilsen.
Det specielle håndtegn, der udføres ved at strække den højre arm nedad, mens den anden arms hånd placeres omkring højre skulder, forbindes med Dieudonné M'bala M'bala, en fransk komiker og politisk aktivist. Tegnet, der også kaldes også "en omvendt nazi-hilsen", regnes for at være en antisemitisk gestus og fordømmes af den franske regering. Anelka, der selv konverterede til islam i 2004, fastslog efterfølgende, at håndtegnet blot var til ære for Dieudonné, som er hans ven. Alligevel lovede angriberen, at han aldrig ville udføre målfejringen igen - men der var skaden allerede sket.
Upopulær i West Bromwich
Allerede samme dag kaldte den franske sportsminister, Valérie Fourneyron, målfejringen for "en foragtelig antisemitisk gestus", og måneden efter traf West Bromwichs daværende sponsor, Zoopla, beslutningen om at ophæve samarbejdet ved sæsonens udgang som konsekvens af Anelkas gestus. I mellemtiden spillede angriberen videre, indtil han modtog sin karantæne i slutningen af februar måned. Her idømte det engelske fodboldforbund Anelka fem spilledages karantæne og en bøde på 600.000 kroner for at udføre en handling, der kunne opfattes som fornærmende eller upassende, samt for brud på racismereglerne.
I marts skrev Anelka pludselig på Twitter, at hans kontrakt med West Bromwich var blevet revet i stykker på grund af uenigheder mellem ham og klubben. Det var simpelthen nødvendigt, hvis han skulle "bevare sin integritet", skrev han. West Bromwich nægtede dog efterfølgende, at kontrakten var blevet officielt ophævet – men det blev den kort efter. West Bromwichs ejer, Jeremy Pearce, er senere kommet med sin udlægning af mødet, der førte til Anelkas Twitter-udbrud:
- Det var et kæmpe problem for klubbens omdømme. Vi inviterede Nicolas og hans rådgivere til et møde, og Richard Garlick (daværende teknisk direktør i West Bromwich red.) snakkede med ham. Jeg sad på mit kontor i rummet ved siden af. Jeg sagde, at jeg ville have, han skulle sige undskyld, siger Pearce til Daily Express og tilføjer:
- Men det var ret klart, at han ikke ville gøre det, så bang – ud med ham, riv kontrakten i stykker. Det var i den grad ureglementeret adfærd med den skade, han havde gjort. Han virkede som en mand at få ord, men som en intelligent mand. Han skulle have sagt undskyld.
Talent for fodbold – og ballade
Men Anelka ville ikke sige undskyld, og derfor tog franskmanden sit gode tøj og gik. I dag spiller Anelka i indiske Mumbai City FC, hvor det foreløbig er blevet til fem kampe og to mål. Det er den 13. klub, den 35-årige franskmand har spillet for i løbet af en karriere, der bedst kan beskrives som en rutsjebanetur. Det siger en del om Anelka – både som person og som fodboldspiller – at han er blandt de dyrest handlede spillere i fodboldhistorien. Anelkas åbenlyse talent har man aldrig kunnet så tvivl om, men det lader til at være lige så naturligt for franskmanden at skabe kontroverser som at lave mål.
Anelka brød igennem i Paris Saint-Germain som 17-årig. Spilletiden var dog knap, og angriberen valgte derfor at drage videre til Arsenal. Den unge franskmand troede på sig selv, og i sin anden sæson i London – 1997/98 – havde han bidt sig fast som fast inventar på holdet. Den følgende sæson var utvivlsomt Anelkas bedste i Arsenal. I alt 19 mål i 46 kampe blev det til for den unge angriber, der blev solgt til Real Madrid efter sæsonen.
Det hele var dog ikke fryd og gammen, for Anelka var allerede dengang en trodsig fyr. Ledsaget af sine to agentbrødre, som nogen mener støbte kuglerne for ham, kastede Anelka om sig med anklager. Blandt andet gav angriberen udtryk for, at holdkammeraterne Marc Overmars og Dennis Bergkamp ikke spillede bolden nok til ham, mens han hævdede, at pressen ikke gav ham den ros, han fortjente.
Meget bedre gik det ikke i Real Madrid, hvor der ikke gik længe, inden Anelka nægtede at møde op til træning. Det kom aldrig til at fungere i den spanske storklub, der solgte franskmanden videre til sin barndomsklub, Paris Saint-Germain, efter blot en enkelt sæson i den spanske hovedstad, hvor det blev til syv mål i 31 kampe.
På landsholdet gav Anelka prøver på sit talent, hvilket England blandt andre fik at føle i en kamp i 1999, hvor angriberen scorede to gange og fik et tredje mål fejlagtigt underkendt for offside. Ikke længe efter nægtede han dog at spille for landsholdet, og der fulgte en periode, hvor han ikke optrådte for "Les Bleus".
I mellemtiden vandrede Anelka fra den ene europæiske klub til den anden. Han vendte hurtigt tilbage til England, først i Liverpool på lån og senere i Manchester City. Så tog han til tyrkiske Fenerbache, inden Bolton endnu engang hentede ham til England. I 2008 kom Anelka til Chelsea, hvor han spillede med udmærket succes frem til 2012.
Det var dog samtidig en periode, hvor Anelka kom i ekstrem modvind på landsholdet, efter at han tilsvinede den daværende landstræner, Raymond Domenech, i pausen af en kamp ved VM 2010 i Sydafrika. Det skulle vise sig at blive Anelkas sidste landskamp nogensinde. Angriberen blev nemlig efterfølgende smidt hjem fra Frankrigs landsholdslejr og tildelt hele 18 kampes karantæne af det franske fodboldforbund. Karantænestraffen betød dog ikke noget i praksis, hævdede Anelka. Efter eget udsagn havde han nemlig allerede besluttet sig for at stoppe på landsholdet.
- De her mennesker er jo klovne. Jeg dør af grin. Den såkaldte straf har ingen relevans for mig overhovedet, for jeg besluttede allerede at stoppe på landsholdet, da jeg blev smidt hjem fra træningslejren den 19. juni. Det er et komediespil, der handler om ikke at tabe ansigt, sagde Anelka dengang til franske medier.
På klubplan tog Anelka fra Chelsea til kinesiske Shanghai Shenhua i 2012, men han vendte hurtigt tilbage til Europa. Først blev angriberen udlejet til Juventus, og senere tog han skiftet til West Bromwich, hvor han som bekendt igen skabte kontroverser. Historien gentager sig altså gang på gang for den franske enfant terrible, der både har et særligt talent for at spille fodbold - og for at lave ballade.