Statistik: FCM vinder guld
Der bliver guldfest på den jyske hede til sommer.
FCM løber med guldet i denne sæson. Ingen hold i SL-historien har nemlig vundet guld efter at have været mere end syv point efter rækkens nummer et, da der var spillet 13 runder.
FCM har hele ni point ned til FCK på 2. pladsen lige nu. Det største guldcomeback i Superligaens historie er blevet leveret af Brøndby, der vandt guld i 1995-1996-sæsonen, selv om de havde hele syv point op til topholdet AGF efter 13. runde.
Det hidtil største guldcomeback, som FCK har leveret i en Superligasæson, var i 2003-2004, hvor løverne vandt guld, selv om de var fire point efter topholdet Brøndby, da der var spillet 13 runder af sæsonen.