Taarabt: Har aldrig tvivlet på mig selv
Adel Taarabt er ikke overrasket over den øjeblikkelige succes, han har fået i AC Milan.
Siden Queens Park Rangers-spilleren Adel Taarabt blev udlejet til AC Milan i januar måned, har han imponeret i stor stil. Det er dog ikke noget, der kommer som en overraskelse for ham selv, fastslår marokkaneren.
24-årige Taarabt forklarer, at han hele tiden har haft en tro på, at han for alvor ville kunne folde sig ud med gode holdkammerater omkring sig.
- Måske forventede folk det ikke, men jeg er ikke overrasket. Jeg kender mine kvaliteter, og jeg vidste, at med gode holdkammerater omkring mig, som jeg har her i Milan, ville jeg kunne vise dem frem, siger Taarabt til Le Repubblica.
- Jeg er ekstremt tilfreds med, hvordan jeg er startet her. Nu har jeg et par måneder tilbage til at overbevise Milan om at købe mig permanent, fortæller marokkaneren desuden.
Taarabt har brugt tre Serie A-kampe på at score to mål.