Saha lægger støvlerne på hylden
Franskmanden sætter punktum for en lang karriere med mange forskellige klubber på CV'et.
35-årige Louis Saha meddeler på Twitter, at han stopper sin aktive karriere. Han kan se tilbage på 16 års professionel fodbold med mål og adskillige trofæer, især med Manchester United.
Det hele startede hos franske Metz, hvor han spillede i tre år, inden turen gik til England, hvor Saha brugte hele sin karriere med undtagelse af en kort ophold hos italienske Lazio til allersidst.
Fra 2004 til 2008 spillede han for Manchester United, hvor han var med til at vinde Premier League to gange og Champions League en enkelt gang. Han nåede 124 kampe og 42 mål for ”De Røde Djævle”.
- Jeg er stolt af mine bedrifter, men uden jer får jeg svært ved at være mig selv nu, efter at karrieren stopper. Tak for udfordringerne, hjælpen, minderne og passionen for sporten, skriver Saha.
Louis Saha fik også 20 kampe med fire mål til følge for det franske landshold.