Maurizio Zamparini – gal eller genial?
Palermos karismatiske præsident er kendt for sine impulsive udtalelser og ikke mindst sin hang til at fyre trænere, knap før de har nået at sætte sig i sædet. Men bag det kontroversielle ydre gemmer sig en dygtig og succesfuld forretningsmand, som i den grad kan levere resultater.
Vi spoler tiden lige godt en måned tilbage, til dagen hvor U.S. Città di Palermo definitivt må sande, at de skal forlade den bedste italienske række efter otte sæsoner og en tur ned i Serie B. En noget usædvanlig æra er ovre, for dette er samtidig et farvel til en af de mest kontroversielle klubpræsidenter, der nogensinde har set dagens lys, nemlig Maurizio Zamparini.
”Trænerspiseren”
72-årige Zamparini er berømt og berygtet i hele Italien – og det meste af verden – for sin mildest talt usædvanlige facon. Han er kendt for sine, i manges øjne, grænseoverskridende udtalelser, og trænerfyringer har han gjort til sit varemærke, hvorfor han er blevet tildelt navnet ”mangiaallenatori” – trænerspiseren, hvilket må siges at være meget rammende.
Palermo har aldrig haft tradition for at have trænere siddende i længere tid, Carmelo Di Bella er med sølle fire år på Palermo-bænken således manden, der kan prale af at være den længst siddende træner i klubben siden 1930. Traditionen med at fyre trænere tog Zamparini dog til et hidtil uset niveau, da han kom til magten i Palermo i 2002. Ufattelige 26 trænefyringer er det blevet til for ”trænerspiseren” i sine 11 år i klubben.
Zamparinis voldsomt korte lunte bliver glimrende demonstreret i en mindre god periode under træner Delio Rossi. Rossi førte i 2010 Palermo frem til klubbens bedste resultat nogensinde med en femteplads i Serie A, det var dog ingen formildende omstændighed, da det begyndte at gå lidt ned ad bakke sæsonen efter. I februar 2011 indkasserede Palermo nemlig et smertefuldt 0-7-nederlag til Udinese hjemme på Stadio Renzo, og så måtte Rossi sande, at klokken havde slået.
- Rossi har én procent chance for at blive. Holdet er fuldstændig ødelagt. Han har ruineret mit Palermo.
Det var den kontante udmelding fra Zamparini.
Kort efter blev Rossi afskediget, og ind som erstatning kom den italienske trænernomade Serse Cosmi. Cosmi var ifølge Zamparini den helt rette mand til jobbet, men den store succes fik han aldrig chancen for at opnå. Nederlag til Lazio og Genoa i de to første kampe satte pres på den nye træner fra start, og selvom han hentede en sejr mod de senere mestre fra AC Milan i den efterfølgende kamp, kunne det ikke redde ham fra en fyring efter at have lidt et grusomt 0-4-nederlag i det sicilianske derby mod Catania. Fyringen af Cosmi var der som sådan ikke noget usædvanligt ved, men det var der til gengæld ved hans afløser. Delio Rossi, som Zamparini tidligere hævdede, havde spoleret hans klub, blev nemlig genindkaldt. Farcen med Rossi er langt fra enestående, og Udineses nuværende succestræner, Francesco Guidolin, har således stået i spidsen for Palermo hele fire gange, mens den nuværende Bologna-træner, Stefano Pioli, aldrig nåede at få Serie A-debut med holdet. Et samlet nederlag i Europa League-kvalifikationen til Schweiziske FC Thun var nok til at få Zamparinis bægre til at flyde over.
- Hvor mange penge har jeg brugt på trænere? Få mig ikke til foretage den udregning, for så skyder jeg mig selv.
Sådan sagde Zamparini, efter en af sine utallige trænerfyringer.
Succes som et varemærke
Allerede inden Zamparini kastede sin kærlighed over fodbolden, havde den karismatiske præsident succes i erhvervslivet. I starten af 1970'erne grundlagde han møbel- og elektronikimperiet Emmezeta, som senere udviklede sig til en kæmpe succes. I 1987 begav han sig ud i fodboldens verden med et køb af den daværende Serie C2-klub Venezia, som lå på randen af konkurs. Ikke blot lykkedes det at redde klubben fra den økonomiske ruin, men også at føre den op i Serie A nogle år senere. På daværende tidpunkt havde Zamparini et ønske om at revolutionere klubben og dens faciliteter, blandt andet ved at bygge et engelsk-inspireret stadion, men de lokale politikere afviste byggeplanerne. Også dengang var der ikke meget at give af på tålmodighedsfronten, og Zamparini begyndte at kigge sig om efter en ny klub. I 2001 solgte han så sit livsværk, Emmezeta, og investerede i et køb at Palermo, som dengang nød en tilværelse i Serie B. Det store mål var at få klubben tilbage i Serie A, og det lykkedes allerede i 2004, hvor de lige indtil nu har været en fast bestanddel af midterfeltet. Grundfilosofien har været at hente talenter billigt til klubben for derefter at sælge dem med profit. Det bedste eksempel herpå er Javier Pastore, som blev købt i hjemlandet, Argentina, for 35 millioner kroner og derefter solgt videre for næsten det tidobbelte. Et andet godt eksempel er den danske forsvarsspiller Simon Kjær, som nok nød karrierens hidtil bedste år i Palermo. Den blonde dansker havde et meget positivt indtryk af klubpræsidenten.
- Jeg vidste selvfølgelig, at han var præsident, og jeg havde hørt nogle historier om ham, inden jeg kom derned. Men over for mig har han altid været utrolig flink og sagt, at hvis der var noget, jeg havde brug for, så skulle jeg bare komme til ham. I de år jeg var i klubben, tabte vi ikke en hjemmekamp i halvandet år, så det var begrænset, hvad der kom af kontroversielle udtalelser, fortæller Simon Kjær til Tipsbladet.
Temperamentsfuld fodboldtosse
Zamparini er kendt som en yderst impulsiv og ikke mindst temperamentsfuld person, hvilket nok også har kastet nogle trænerfyringer af sig. Han er heller ikke tilstede under Palermos kampe af frygt for sine egne udbrud. Dagen før hjemmekampene på Sicilien ankommer præsidenten med helikopter fra sit hjem i Udine, hvorefter han bliver indkvarteret på et fast hotel. På kampdagen sætter han kursen mod stadion men kun for at stikke hovedet ned i omklædningsrummet og ønske god kamp, for inden kampstart tager han plads i en taxa, som kører ham rundt i Palermos gader, mens kampen spilles. Efter slutfløjtet modtager han en sms med resultatet, hvorefter han kører tilbage til stadion.
- Det er en mand, som virkelig elsker fodbold på sin helt egen måde, og nogen vil nok mene, at det er over grænsen engang imellem. Men han gør tingene på sin egen måde og laver ikke om på sig selv. Han er rigtig italiensk og har et enormt temperament. Lidt en fodboldtosse kan man godt kalde ham uden at fornærme nogen. De mange trænerfyringer skyldes udelukkende temperamentet, for han er en mand, som simpelthen vil vinde det hele. Spiller man dårligt i tre kampe, så får det konsekvenser, siger Simon Kjær.
- Han kom nogle gange ned i omklædningsrummet efter kampen, oftest når vi havde spillet en god kamp, for at lave lidt sjov og ønske os tillykke. Men jeg oplevede aldrig, at han kom ned efter kampen og svinede holdet til. Det var kun noget han gjorde i medierne.
Næste sæson kommer Palermo til at tilbringe i Serie B, men udmeldingen fra Zamparini er klar fra begyndelsen: Alt andet end oprykning er uacceptabelt. På trænerposten er den tidligere Milan-stjerne Gennaro Gattuso kørt i stilling, som manden der skal føre Palermo tilbage i det fineste italienske selskab. Gattuso er også notorisk kendt for sit hidsige temperament, og mange tvivler på, at det kommer til at gå godt i spænd med Zamparini. Om kritikerne får ret vil tiden vise, når Zamparinis cirkus igen fra næste sæson folder sig ud.
Vi slutter af med yderligere et par gyldne citater, som meget godt illustrerer, hvorfor Zamparini er en favorit blandt journalisterne.
- Vi burde smide alle dommerne i fængsel.
Det var holdningen fra Zamparini efter hans hold var kommet bagud på et klart offside-mål mod Catania tilbage i januar 2012.
- Englænderne er pirater.
I 2008 revsede Zamparini englænderne for at plyndre og skade de italienske klubber ved at stjæle de italienske talenter, inden de havde chance for at skrive under med en klub i støvlelandet.
- Jeg vil skære deres testikler af og komme dem i min salat.
Zamparini var utilfreds med spillernes præstationer tilbage i 2003, inden Palermo rykkede op i Serie A.
- Det var ikke min mening at fornærme Adrian Mutu, da jeg kaldte ham en snu, lille sigøjner.
En ”undskyldning” til den daværende Fiorentina-angriber, som havde sendt sit hold i front, mens en Palermo-spiller lå skadet. Zamparini påpegede blot Mutus fortid i det postkommunistiske Rumænien, fordi det i præsidentens øjne retfærdiggjorde hans handling.