Vinteren driller Martin Jørgensen
Efter et efterår med få kampe grundet skader, regnede AGF med at have Martin Jørgensen til rådighed fra forårets start. Sådan er det dog langt fra sikkert, at det går.
Problemer med ryggen bliver sjældent bedre, når den danske vinter hærger med sne og kulde. Dette er også gældende for Martin Jørgensen, hvis efterår blev ødelagt af en dårlig ryg. Comebacket var forventet under opstarten til forårssæsonen, men sådan ender det formentlig ikke.
- Vi regnede med, at han ville være klar nu, men det er ikke hans favorittid på året. Det bliver nok bedre, når det bliver forår, og græsset er grønt, lyder det fra AGF-træner Peter Sørensen til JP Aarhus.
Martin Jørgensen skiftede til AGF fra Fiorentina for tre år siden.