LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Clausen

FC Midtjylland kommenterer på Olsson: Har ikke været ved bevidsthed

Kristoffer Olssons vitale organer fungerer, men svenskeren har stadig ikke været ved bevidsthed, og hans situation er fortsat alvorlig.

Fredag kom der en god nyhed fra et medlem af staben i FC Midtjylland. Han kunne melde, at holdets svenske profil Kristoffer Olsson var stabil på hospitalet, hvor han dog stadig er i respirator.

Kristoffer Olsson mistede bevidstheden i sit hjem den 20. februar, og han har fået en akut opstået sygdom med relation til hjernen.

Nu er der så nyt fra FC Midtjylland, og det er blandet nyt. På sin hjemmeside skriver klubben:

"Den 28-årige svenske landsholdsspiller Kristoffer Olsson mistede tirsdag den 20. februar bevidstheden i sit hjem og blev overført til Aarhus Universitetshospital, hvor han er indlagt.

– Alle i FC Midtjylland er naturligvis dybt påvirkede af situationen, hvor en holdkammerat og nær ven kæmper, som Kristoffer gør nu, fortæller administrerende direktør Claus Steinlein.

– Seneste nyt er, at Kristoffers vitale organer fungerer, og at lægerne ser små forbedringer, men situationen er fortsat alvorlig, og han har stadig ikke været ved bevidsthed.

Et hold af Danmarks førende lægefaglige eksperter er samlet om Kristoffer for at yde den nødvendige behandling."

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder